Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Vi bør tale åbent om had til USA

På det seneste har alle mennesker på kloden, uanset alder, kultur og religion, set billederne af irakiske fanger i Abu Gharib fængslet, udsat for umenneskelig behandling. En episode, der historisk set aldrig vil blive tilgivet.

Da jeg så billederne, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle tro. Fængslet er tidligere brugt under Saddams diktaturregime til tortur og mishandling af folk, der var imod ham. Så kom besættelsesmagten med et slogan om at befri Irak fra diktaturet og etablere demokrati.

Men hvem er dette demokrati til gavn for besættelsesmagten eller den irakiske befolkning. Jeg har svært ved at se, hvordan den irakiske befolkning vil have tillid til besættelsesmagten efter disse billeder.Mit debatindlæg handler om, hvad vi professionelle skal stille op med de børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk som vi arbejder med til daglig i vores pædagogiske institutioner og foreninger.

Der er muligt nogle professionelle, der synes, at det er nogle voldsomme billeder at inddrage i det pædagogiske arbejde, men jeg vil citere en af reaktionerne: Jeg hader amerikanere og har lyst til at skyde dem alle sammen. Jeg spurgte den unge mand, hvad der gjorde, at han reagerede så voldsomt.

Han svarede: Kan du ikke se på forsiderne af aviserne, hvad de gør med mine onkler og mine landsmænd¦. Uddraget af samtalen viser med al tydelighed, at både jeg og sikkert en del andre professionelle oplever, at der ikke er plads til børn og unge med anden etnisk oprindelse end dansk.

I denne forbindelse tænker jeg især på de arabisk talende børn og deres tanker og følelser med hensyn til billederne. Uanset om vi forholder os til billederne i vores pædagogiske arbejde eller ej, så bliver børnene og de unge påvirket, og deres følelsesmæssige berøring er med til at skabe uro og frustrationer for dem i sociale sammenhæng.

Det er nødvendigt at anerkende disse børn og unges forvirring, frustrationer og hadefulde holdninger mod fx amerikanerne, og jeg opfordrer de professionelle til i pædagogiske sammenhænge at skabe rum og mulighed for at børnene og de unge selv kan sætte ord på deres følelser.

Der er flere sidegevinster ved at give plads til disse elever, fx i klassens time i folkeskolen at bruge tid på en diskussion af billederne. Jeg tror det åbner nye muligheder imellem eleverne til større forståelse for, hvorfor en eller flere klassekammerater i perioder virker fjendtlige og fjerne. Ikke mindst vil børn og unge med anden oprindelse end dansk vise større respekt overfor lærerne og skolerne og andre pædagogiske institutioner, hvis de tages alvorligt.

En anden fordel er, at vi kan bearbejde disse elevers holdning til fx amerikanerne og folk fra de vestlige lande. I øjeblikket opleves de som fjender, fordi børnene og de unge mangler nuancer i holdningerne de tænker ikke på, at ikke alle amerikanere eller folk fra de vestlige lande vil udføre tortur på irakiske fanger. De skærer alle over en kam.

Hvis disse børn og unge ikke oplever, at vi giver dem plads til deres tanker, holdninger og følelser bl.a. i forbindelse med billederne så er muligheden for isolation fra sociale sammenhænge stor. Ikke nok med det de vil falde lige i armene på yderligtgående organisationer som fx Hizb-ut-tharir, der er med til at stimulere børn og unge til at blive meget nationalistiske og se verden med fjendtlige øjne.

Det vil være tåbeligt og et stort tab at skubbe børn og unge direkte ind i favnen på sådanne organisationer. Derfor vil jeg opfordre alle professionelle og pædagogiske institutioner til at tage deres opgave alvorligt i disse tider, så tilstrømningen af børn og unge til yderligtgående politiske og religiøse organisationer forebygges.

Metoden kan fx være at de professionelle reflekterer over børn og unges handlinger og holdninger uden at stemple dem eller fordømme deres tanker. Det vil være gavnligt ikke mindst for samfundet at give plads til børnenes og de unges tanker og holdninger, så modsætninger mødes i håbet om at de udvikler deres egne demokratiske holdninger, så de ikke bliver slaver for yderligtgående politiske og religiøse organisationers holdninger.

Skriv en kommentar