Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Strafbart at være humanist og kurder i Tyrkiet?

Verdenssamfundet var endnu engang vidner til en ISIS-massakre, denne gang i Suruc mod 300 unge aktivister der var samlet for at deltage i genopbygningen af den kurdiske by Kobane.

ISIS’ massakre kostede ifølge officielle meldinger 30 unge livet og cirka 100 blev såret.

Forældre og nær familie til de dræbte unge

Suruc er en by, hvor sikkerheden overalt er på højt niveau. Man behøver ikke at være politiker eller samfundsinteresseret for at tænke, at massakren var bevidst planlagt af ISIS og sikkert støttet af de tyrkiske magthavere for at provokere kurderne og de unge humanister.

Beviser unødvendige

Selvmordsattentatet i Suruc er uden tvivl begået af ISIS-terrorister. Der er heller ikke tvivl om, at ISIS og den tyrkiske regering samarbejder, idet omkring 40 tyrkiske diplomater i 2013 blev taget som gidsler i den nordirakiske by Mosul, men frigivet uskadte. Det virker besynderligt, da ISIS er en terrororganisation, som er kendt for sin brutalitet mod mennesker. Vi har på de sociale medier set, hvordan de har skåret halsen over på uskyldige mennesker, blandt andet frivillige, udsendte fra humanitære organisationer og journalister.

Jeg er glad for, at de 40 tyrkiske diplomater blev løsladt uskadt, men mener, at det beviser et samarbejde mellem de tyrkiske magthavere og ISIS.

Humanister og kurdere kæmper

Ved fx genopbygningen af den kurdiske by Kobane er det muligt, at de tyrkiske magthavere og ISIS med deres selvmordsattentat troede, at det ville stoppe den humanitære støtte, have en skræmmende effekt eller skabe polemik blandt den kurdiske befolkning, men befolkningen holder fast i sit humanitære syn og mener, at dialog er vejen til fred.

Jeg har via forskellige sociale medier set forældre og nær familie til de dræbte unge. Reaktionen på deres tab er hjerteskærende, men midt i den ubeskrivelige sorg holder de fast i at kæmpe for fred, demokrati og respekt for alle mennesker.

Hvor er magthaverne?

Såvel ISIS-terrorister som tyrkisk militær og politiets efterretningstjeneste har blod på hænderne, da de har deltaget i tortur, afstraffelse og fængsling. De sidste 30 – 40 år har vi været vidner til kampe mellem kurderne og de tyrkiske magthavere, hvor både uskyldige tyrkiske soldater og kurdiske frihedskæmpere har mistet livet.

Kurderne kæmper for deres ret til at eksistere, at blive anerkendt som nation og at have lov til at udtrykke sig på deres modersmål, men disse helt banale og basale krav mødes med afstraffelse, tortur og fængsling. Umiddelbart er det dog ikke lykkedes med magt at stække kurdernes kamp.

Når magthaverne ikke selv kan opnå deres mål, trækker de på deres mellemøstlige kontakter og støtter formentlig terrororganisationer som ISIS, der stod bag massakren mod 300 uskyldige kurdere.

Det er skræmmende, at de tyrkiske magthavere ikke er i stand til at reflektere over deres politik og dens konsekvenser for uskyldige mennesker, som bliver ofre for aggressiv, eneherskende og fascistisk tankegang og styreform, der skaber uro og fjendskab mellem kurdere og tyrker.

Jeg ville ønske, at der kom en klar politisk udmelding over for det tyrkiske regime, som efter min mening er en trussel mod freden i Mellemøsten, især for kurderne.

Jeg er tilhænger af at anerkende kurderne og respektere dem som ligeværdige borgere. Jeg siger nej til krig og ja til fred, dialog og anerkendelse af enhver nationalitet. Jeg kæmper for en fredelig verden og ønsker ikke at se mennesker blive dræbt i attentater.

Herfra sender jeg min dybeste medfølelse til de forældre, der mistede deres unge, og jeg er ikke i tvivl om, at disse unge mennesker bliver forbilleder for andre i kraft af deres fredelige kamp.

Skriv en kommentar