Af Elisabeth Arnsdorf Haslund (19/04/2005)
Bragt i Berlingske Tidende
I dag uddeles Hal Koch-prisen til Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt. Her bliver unge nydanskere parret med erfarne danskere, der hjælper dem med uddannelsesvalg, praktiksøgning og karrieremuligheder. En stor succes, lyder det enstemmigt.
Efter utallige ansøgninger og afslag på afslag lykkedes det sidste år endelig for den 20-årige Sara Hadra at få en praktikplads. Den kommende tandklinikassistent var ellers på nippet til at miste modet. Det var ved at være håbløst at få en praktikplads, og jeg var så ked af det,erindrer den marokkanskfødte Sara.
Så hørte hun imidlertid om Dansk Flygtningehjælps GuideProjektet, hvor unge nydanskere bliver parret med frivillige danskere, der kender til erhvervslivet og uddannelsessystemet, og så gik det den rigtige vej.
Projektet har eksisteret siden 2001 i en række danske byer, og på nuværende tidspunkt er der omkring 200 makkerpar. I dag bliver initiativet belønnet med Hal Koch-prisen, der uddeles af Krogerup Højskole til demokratistyrkende indsatser.
Ideen med GuideProjektet er, at de etniske unge kan få vejledning, når de skal til at vælge uddannelse, skaffe praktikplads eller ud på arbejdsmarkedet, fortæller projektleder Rie Græsborg fra Dansk Flygtningehjælp.
Guiderne kan bidrage med det, som majoriteten af danske unge får helt automatisk fra forældre og bekendte, når de skal finde en uddannelse eller opmuntres til at fortsætte. Her er de unge flygtninge og indvandrere underpriviligerede, fortæller hun. Hjælp der kan mærkes for den 20-årige Sara Hadra handlede det især om at få hjælp til ansøgninger og samtaler.
Hun hjalp mig med, hvad jeg skulle fremhæve i ansøgningerne. Jeg havde ellers tænkt, at jeg ikke ville lyde selvglad. Hun sagde også, at jeg skulle sende anbefalinger med, det havde jeg ikke tidligere gjort. Det kan endnu ikke måles, hvor mange af de unge der får job og gennemfører uddannelser, men ifølge projektleder Rie Østerborg har guideordningen imidlertid en mærkbar effekt.
Ingen af de unge er droppet ud af deres uddannelser. Vi kan også se effekten hos de unge på erhvervsuddannelser, der skal have praktikpladser. Det lykkes for dem, pointerer hun.
Sara Hadra kan da også kun anbefale projektet. Jeg har fået meget ud af det, og jeg kan bruge det, når jeg skal ud at søge job eller videre med noget andet. Det er nogen ting, som vores forældre måske ikke kender til, siger hun accept fra familien.
Hun bliver bakket op af cand. pæd. Ahmet Demir, der er familierådgiver og etnisk konsulent. De unge nydanskere ved ikke altid, hvor de er på vej hen, og deres forældre kan ofte ikke bidrage med vejledning om uddannelse og arbejdsmarked, forklarer Ahmet Demir.
Han er begejstret for projektet, og ifølge ham kan metoden med makkerpar sørge for opbakning fra den unges egen familie. I andre sammenhænge kan forældrene føle sig truet og få en følelse af uduelighed, når en uvedkommende træder ind. Når det som her fungerer på frivillig basis og et uformelt plan, er det lettere for forældrene at bakke op,konstaterer rådgiveren.