Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

God jul og godt nytår

Kære samarbejdspartner og borger

Jeg ønsker hver enkelt af jer god jul og godt nytår. År 2021 har for os alle været en udfordring med coronavirus samt op- og nedlukninger, men sammen har vi udført vores arbejde og været der for de børn, unge og familier, der har haft brug for støtte.

Jeg har haft et inspirerende og fagligt udviklende år, hvor jeg sammen med jer har taget hånd om udfordrende og interessante arbejdsopgaver og i fællesskab med hver enkelt familie fundet konstruktive løsninger. Ud over familiebehandlingsarbejde har jeg også haft inspirerende opgaver som supervisor, mentor for borger i ressourceforløb og holdt onlineforedrag.

Sammen med dig og andre vil jeg arbejde på, at familier, børn og unge med behov for professionel støtte har et værdigt liv og finder vejen til at være en del af fællesskabet.

Jeg vil inspirere fagfolk, forældre, frivillige og studerende med min faglige ekspertise i form af familiearbejde, foredrag og supervision.

Tak for godt samarbejde, jeg glæder mig til et nyt år, hvor vi sammen kan tage fat på arbejdsopgaver, hvor der er brug for vores hjælpende hænder.

Skriv en kommentar