Når forældre siger nej til specialtilbud

DISPOSITION TIL OPLÆG
1 .To forskellige skoleverdener
En kunstnerisk illustration viser barnet mellem forældrenes skoleerfaringer fra hjemlandet og det danske skolesystems syn på trivsel, støtte og specialtilbud.
2 .Hvorfor viser nogle forældre modstand?
Opvækst, kultur, skoleerfaringer, æresbegreber, frygt for stigmatisering og begrænset kendskab til det danske skolesystem kan påvirke forældrenes reaktion.
3. Hvordan forstår forældre barnets udfordringer?
Barnets vanskeligheder kan blive forstået som umodenhed, sproglige udfordringer, opdragelse eller noget, barnet med tiden vokser fra.
4. Hvordan gør vi det faglige forståeligt?
Komplekse vurderinger og testresultater skal omsættes til enkelt, konkret og meningsfuldt hverdagssprog.
5 .Hvordan skaber vi tillid og samarbejde?
Forældrene skal opleve sig hørt, forstået og respekteret, før de kan være åbne for faglige anbefalinger og specialtilbud.
6 .Konkrete redskaber til den svære samtale
Anerkendelse, tydelig kommunikation, professionel tolkning, gentagelse og fokus på barnets ressourcer styrker forståelsen og samarbejdet.
“Jo bedre vi forstår forældrenes virkelighed, desto bedre kan vi hjælpe dem med at forstå barnets behov.”
Min foredragsstil er dialogbaseret. Jeg ønsker at skabe plads til deltagernes refleksioner og spørgsmål samt tage udgangspunkt i mine egne erfaringer med etniske familier. Formålet er at dele mine perspektiver på de forskellige udfordringer, der kan opstå i samarbejdet med etniske familier, og gennem dialog håber jeg, at deltagerne kan hente inspiration til deres eget arbejde.
