Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Børn og unge har brug for, at vi samarbejder

Af Ahmet Demir og Bo Grænge Hansen

I Avedøre Stationsby er der mange foreninger og pædagogiske institutioner. Disse institutioners fælles mål er blandt an det at støtte børn og unge på et fagligt og personligt plan og i deres fritid.

For at undgå at børn og unge indblandes i kriminalitet eller anden uhensigtsmæssig adfærd, kræver det, at vi, der arbejder i pædagogiske institutioner og foreninger, gør en stor indsats i forhold til de lokale børn og unge. Her vil vi omtale et samarbejde, som vi er tilfredse med.

Blæksprutten

Vi arbejder til daglig i Blæksprutten, som er Hvidovre kommunes socialpædagogiske tilbud til drenge i alderen 12-16 år. Vores mål er at have kontakt til børn og unge i lokalmiljøet, så vi kan følge med i, hvad der sker blandt dem, og hvad deres behov er for fx fritidsaktiviteter. Derfor har vi en opsøgende gademedarbejder, Bo.

Det skal selvfølgelig ikke for stås sådan, at vi kan dække alle du lokale børn og unges behov. Men vi stræber efter, i samarbejde med andre professionelle og frivillige, at gøre vores bedste for at motivere dem til nogle af de eksisterende almene pædagogiske aktiviteter.

Samarbejde

Konkret vil vi nævne vores samarbejde med Fritidsbutikken. Hvordan fungerer det, og hvad kan vi tilsammen tilbyde?

Der er følgende aktiviteter:

Fodboldturnering
Fodboldturnering. En aktivitet for børn og unge, der i stor udstrækning bruges af ikke-medlemmer, idrætsforeninger, fritids- og ungdomsklubber. Turneringerne strækker sig over nogle uger. Der deltager mellem 100-120 børn.

Sjov lørdag

Sjov lørdag. Det er en aktivitet, der foregår om lørdagen fra kl. 18.00 til 01.00. Der deltager mellem 400-650 børn og unge, og der er aktiviteter for alle aldersgrupper.

Fritidsbutikken

Især i forhold til sidstnævnte aktivitet, kan hverken vi eller andre løfte opgaven uden Fritidsbutikkens støtte. Fritidsbutikken har en styrke, som hverken vi eller andre pædagogiske institutioner i lokalmiljøet har. Den har stor kendskab til frivillige folk.

I forbindelse med sjov lørdag er det primært Fritidsbutikkens medarbejdere, der står for koordineringen af de frivillige. Ud over koordineringsopgaven står de for en vifte af informationer til de unge, fx omkring foreninger, uddannelser og almen menneskelig rådgivning. Vi oplever at Fritidsbutikkens rådgivning i stor udstrækning bruges af børnene og de unge.

Vores samarbejde, både med Fritidsbutikken og andre institutioner, er noget vi skal være glade for, idet det har en betydelig forebyggende effekt i forhold til kriminalitet m.m. blandt de lokale børn og unge.

Skriv en kommentar