Et attentat kostede filminstruktøren Finn Nørgaard livet i Kulturhuset Krudttønden på Østerbro, ved et andet blev den frivillige vagt Dan Uzan dræbt ved den jødiske synagoge i Krystalgade. Ved begge angreb blev flere betjente såret af skud. Ligesom andre samfundsborgere tager jeg stærk afstand fra angrebene og sender min medfølelse til de dræbte og sårede samt deres familier.
Attentatmandens handlinger skulle være et angreb på demokratiske værdier som ytringsfrihed, åbent samfund, ligeværd, respekt på tværs af kultur og religion, men sådanne angreb kan ikke skade vores broderskab på tværs af kulturer og religion. Det vil jeg eksemplificere.
Dan Uzan var en ven af familien
I sommeren 2014 var jeg til bryllup i min nære familie. Der kom en person, som jeg ikke kendte, men det viste sig at være Dan Uzan. Det var interessant, at Dans forhold til min nære familie virkede som broderskab på familieniveau, og han virkede social, varm og medmenneskelig. Jeg spurgte, hvem han var og fik oplyst, at Dan og hans forældre var naboer til min nære familie, og de havde tæt kontakt. Selv om Dan og hans forældre havde en anden religiøs baggrund, viste de både før og under festen anerkendelse, og at de ville bidrage til at gøre festen vellykket.
Min oplevelse med Dan og med mange andre møder mellem forskellige kulturer og religioner i mit familiearbejde samt mit liv i et demokratisk samfund som Danmark betyder, at jeg ikke tror på, at vores sammenhold kan ødelægges af en attentatmand eller ekstremistiske religiøse kræfter.
Hvor er familien til attentatmanden?
Jeg har svært ved at tro, at den terrorhandling, vi har været vidner til, er en enkelt mands værk. Der må ligge ekstremt stærke religiøse kræfter bag den unge mands handlinger. De viser tydeligt, at han ville skabe frygt og grave dybe grøfter mellem kulturer og religioner. Det er meget bevidst, at han er gået efter Kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade. Han ville helt klart angribe det åbne demokratiske samfunds værdier, hvor vi kan diskutere vores forskellighed åbent og respektfuldt. Attentatmanden og kræfterne bag ham er overbeviste om, at deres terror kan stoppe demokratiske værdier, men nej, det kan de på ingen måde.
Den unge terrorists familie og netværk har det primære ansvar for hans handlinger. Jeg er overbevist om, at hans forældre, nære familie og venner på en eller anden måde har kendt til, hvad han havde gang i. Det er muligt, at forældre og nære venner ikke selv kunne stoppe ham, men de har et stort ansvar for fx at kontakte myndighederne for at få den rette hjælp.
I forbindelse med mit arbejde i en muslimsk familie var jeg vidne til forældrenes oplevelse af deres unges interesse for ekstremistiske religiøse grupper. Det fik forældrene til at trykke på alarmknappen, så de ugentligt havde kontakt til politiet for at orientere dem om, hvad der foregik. Jeg husker tydeligt forældrenes begrundelse for at henvende sig til politiet:
”Vi vil på ingen måde have, at vores barn har noget med ekstremistiske muslimske grupper at gøre… vi kan ikke få vores barn til at vende disse grupper ryggen, men vi vil ikke acceptere, at gruppen får vores barn eller andre unge til at skade det danske samfund eller begå terror. Derfor har vi henvendt os til politiet og vil samarbejde… vi håber, at politiet kan holde øje med vores unge og ikke mindst de ekstreme religiøse grupper…”
For at bevare vores demokratiske samfund og undgå at blive vidner til lignende handlinger skal vi arbejde på mange planer.
Først tænker vi alle på sikkerhed og styrkelse af politi og efterretningstjenester. Der kan vi være helt enige, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at attentatmanden var født og opvokset i Danmark. Jeg vil opfordre til, at samfundet meget tidligt sætter ind med forskellige indsatser, så vores børn og unge med demokratiske værdier bliver opdraget til at være en del af vores samfund.
Hvis vi ikke på et tidligt tidspunkt arbejder på unges inklusion og sociale integration, kan jeg frygte, at flere unge som attentatmanden begynder karrieren som bandemedlem og ender som terrorist.
Jeg mener, at man kan forebygge terror ved at styrke sikkerheden og på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene, som skal gøres ansvarlige for deres barns handlinger. Man skal have fokus på unge i gråzonen, som er oplagte kandidater for kriminelle miljøer, bander og terrorister.
Vi er nødt til at tænke på, hvordan vi gennem skole, uddannelsessteder og arbejdsmarked kan skabe rum for at inkludere unge i gråzonen og være demokratiets vogter.
Dan Uzan og Finn Nørgaard vil blive husket for deres samfundsengagement, interesse for demokratiske værdier og kamp for åbenhed og ytringsfrihed i demokratiske samfund som Danmark.