Jeg sidder nu og forbereder mig til et heldagskulturkursus mandag den 24.1.2011 i Viborg. Kurset er for alkohol- og trafikkonsulenter samt konsulenter inden for psykiatrien og socialområdet, som ønsker at stifte bekendtskab med kulturforståelse.
”Kulturmødet” Social- og Psykiatriområdet
Indhold til kursus.
- Møde mellem medarbejderne på social- og psykiatriområdet, samt f.eks. motorsagkyndige og etniske grupper. Her gives et bud på, hvad der skal til for at skabe kontakt mellem professionelle og etniske grupper.
- Om familieudvikling; for at give deltagerne et overordnet indblik i, hvordan udviklingen er hos gruppens familier. Her kommes blandt andet ind på gruppens syn på sygdom samt socialt og psykiatrisk arbejde.
- Gruppens syn på alkohol og myndighedernes fratagelse af deres kørekort samt deres reaktioner og syn på myndighedspersoner.
- Er sprog og kultur det hovedfænomen, der gør det vanskeligt at samarbejde?
- Bud på hvordan sociale og psykiatriske medarbejdere skal fokusere, når de skal arbejde med enkelte familiemedlemmer eller hele familier og brugere og borger med en anden etnisk baggrund