Bragt i Weekend-avisen (17/11/2006)
Af Tine Ejby

Fra objekt til subjekt
Indvandrerforældre higer efter viden og oplysning om , hvordan det vil sige at være forældre i det moderne Danmark, fortæller socialpædagog Ahmet Demir, der holder et hav af kurser om børneopdragelse.

»Mange danskere har en ide om, at indvandrerforældre mangler interesse for deres børn, at de er passive, når man tilbyder dem noget. jeg har selv haft den fordom,« siger Ahmet Demir, der er uddannet cand.pæd. og familieterapeut, og som ud over at være daglig leder af Blæksprutten, der er et socialpædagogisk projekt i Hvidovre for socialt udstødte drenge, holder et hav af kurser og foredrag om netop børneopdragelse.

»Men det har overrasket mig, hvor stor en interesse, de har for at finde ud af, hvad det vil sige at være forældre i det moderne Danmark. De er sultne efter oplysning, sultne efter viden,« fortæller Ahmet Demir.
Også han ser store skift i indvandrernes familieværdier.

For de forældre, der er ældre end 35, hans egen generation, har det for eksempel givet konflikt, når det viser sig, at de unge kun vil tjene de penge, de selv har brug for. Så er det, forældrene siger: »Da jeg var 18, arbejdede jeg i døgndrift for hele min familie.

Men de unge i dag tænker kun på sig selv, det er en egoistisk generation.« Det er en holdning, man også stadig kan finde blandt unge forældre i socialgruppe fem, vurderer han. Her kan der være noget nær krig mellem generationerne, typisk fordi forældrene slet ikke respekterer børnenes valg. Af tøj, meninger, kammerater.

For yngre forældre og især for de uddannede tosprogede forældre er der sket det grundlæggende skift, at de er gået fra, som Ahmet Demir siger, »at betragte deres børn som objekter til at betragte dem som subjekter.«

Det er forældre, som gerne vil være moderne og ligeværdige med deres børn, de er fysisk kærlige også over for store teenagebørn, som de rask væk kalder »skat«, ligesom danske forældre gør og som forventer, at deres børn kommer og fortæller alt.

Men også den type forældre er begyndt at bede om hjælp:
»Det er forældre, der prøver at klare tingene selv, forældre, som gerne vil se sig selv som moderne forældre, og hvor det gælder om at holde et image. Hvis det så skrider for dem, så ringer de, ligesom danske forældre gør, til en professionel som mig i stedet for at kontakte familien og siger: ‘Ahmet, jeg kan ikke forstå mine børn!’«

De vil gerne være demokratiske, gerne bakke deres børn op. Men når deres egen usikkerhed ind imellem skinner igennem, og deres egen udvikling måske ligefrem slår bak typisk hvis de mister overskudet på grund af arbejdsløshed eller skilsmisse så smitter det af på børnene:
»Så bliver de unge usikre på, hvad deres egne forældre i virkeligheden mener, hvad deres forventninger er, og om de bakker op eller faktisk er kritiske over for det, deres børn gør, og det har de unge ikke godt af,« siger Ahmet Demir.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X