Hvordan støttes unge i at komme ud af kriminalitet og bandemiljøet?

Børn og unges indblanding i kriminalitet og bandemiljøer har samfundsøkonomisk stor betydning, da der er udgifter til pædagogisk behandling og anbringelser uden for hjemmet. Jeg mener, at der skal være mulighed for både forebyggelse og anbringelser, og som jeg var inde på, har forskellige aktører væsentlig betydning. Primært skal følgende aktører tage deres ansvar alvorligt

Unges og børns interesse for og indblanding i kriminalitet og bandemiljø optager os alle, og på hver vores vis gør vi en indsats for, at børn og unge ikke kommer langt ud i kriminalitet og bander. Ingen af os har fundet den endegyldige løsning på problemet.

Jeg vil indledningsvis gøre læserne opmærksom på, at min artikel og mit bud handler om unge under 18 år.

Hvem kan hjælpe børn og unge?

For at forebygge og støtte børn og unge i at komme ud af kriminalitet mener jeg, at bl.a. følgende aktører er vigtige i samarbejdet:

  • Forældrene og familiens netværk.
  • Skoler og ungdomsinstitutioner.
  • Børn og familie-grupper og socialcentre.
  • Idrætsforeninger.
  • Boligsocialt arbejde.
  • Børne- og ungdomspsykiatrien.

Gennem mange års arbejde har jeg set forskellige handlemønstre fra bl.a. ovenstående aktører, og alle er enige om nødvendigheden af at samarbejde, men i praksis sker det ikke altid. Mine erfaringer viser ellers, at samarbejde i praksis sætter sine tydelige spor, i form af at børn og unge kommer på rette vej.

Fællestræk for børn og unge med interesse for kriminalitet og bandemiljø

Kriminelle

Foto : Krise
Kriminelle

Ud fra mine erfaringer er følgende forhold med til at skabe interesse for kriminalitet og bandemiljø:

  • Svigt fra forældrene og vold i familien, eventuelt er de selv blevet udsat for fysisk og/eller psykisk vold.
  • Dårlig økonomi og dårlige boligforhold for familien.
  • Født og opvokset i socialt belastede miljøer.
  • Forældrene har mistet deres forældrerolle og funktion og har dermed ikke den store betydning for deres børns udvikling. Forældrene er blevet tilskuere til deres børns liv.
  • Hverken i skolen eller i fritiden føler man sig som en del af fællesskabet, voksne og/eller jævnaldrende peger fingre og giver følelsen af at være uduelig og et problem.
  • Personligt, socialt og fagligt svært ved at fungere i familien og skolen.
  • Ringe faglige forudsætninger.
  • Ubearbejdede psykiske lidelser.
  • Rodløshed, bl.a. på baggrund af etnicitet.
  • En følelse af at være uduelig og en søgen efter rum og voksne, der anerkender dem.

Muligheder for at hjælpe

Børn og unges indblanding i kriminalitet og bandemiljøer har samfundsøkonomisk stor betydning, da der er udgifter til pædagogisk behandling og anbringelser uden for hjemmet. Jeg mener, at der skal være mulighed for både forebyggelse og anbringelser, og som jeg var inde på, har forskellige aktører væsentlig betydning. Primært skal følgende aktører tage deres ansvar alvorligt.

Forældrene

  • Der skal sættes ind på alle fronter, så forældrene tager ansvaret på sig og bidrager aktivt.
  • Fagfolk i kontakt med børn og unge skal være meget konkrete i dialog med forældrene og beskrive, hvad de ser omkring deres børn, og konsekvenserne af det, de ser.
  • Forældrekompetencen skal styrkes med viden og oplysning om børns og unges behov, og hvordan forældrene kan støtte deres børn.
  • Forældrene skal støttes i at udvikle deres egne personlige, uddannelsesmæssige, sproglige, kulturelle og arbejdsmæssige kompetencer til at klare sig i samfundet og være forbilleder.

Skoler og uddannelsesinstitutioner

  • Når børn og unge møder skoler og uddannelsesinstitutioner med alt for ringe faglige og sociale forudsætninger, må disse institutioner ud fra deres inkluderende værdier sørge for at styrke disse børn og unges personlighed og faglighed, så de fagligt kan følge med.
  • Uddannelsesinstitutionerne må udvikle en ny pædagogik, så alle, også fagligt svage, føler sig som en del af fællesskabet.
  • Alle skal føle, at de duer og kan noget, at forældre og samfund værdsætter dem, og at de har betydning.

Anbringelse af børn og unge

Vi må se i øjnene, at nogle forældre ikke er i stand til at give deres børn den basale omsorg. Ved anbringelse skal stedet og familien have speciel indsigt i udsatte børn for aktivt at kunne støtte hver enkelt og imødekomme deres behov.

Unge over 18 bliver i nogle tilfælde overladt til sig selv, fx ved at blive hjemgivet fra anbringelsesstedet. For nogle unge betyder det, at alt, hvad der er gjort, går tabt. Min erfaring viser, at selv om de unge bliver 18 år, skal kommunen via forskellige instanser støtte dem og fastholde dem i det, som er i gang.

 Kodeord for at forebygge kriminalitet

Min erfaring viser, at bl.a. følgende er kodeordene:

  • At skabe rammer, som består af opdragelse, dannelse og grænser med udgangspunkt i anerkendelse og omsorg, så børn og unge oplever sig set som individer med betydning for andre.
  • At forældre, skole og myndigheder har relationer, som bruges til tæt opfølgning, så de unge kommer på rette vej.
  • At børn og unge styrker deres kompetencer, og at kompetencerne med succes kan bruges i samfundet.

 

 

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar