Når en dansk stationsby bliver del af konflikten i Tyrkiet

Efterdønningerne af det tyrkiske militærkup er nået til Danmark. Nærmere bestemt til den lille stationsby Avedøre i udkanten af København.

Af Sultan Coban (19. september 2016)

Bragt Berlingske

19. september 2016, 17:00

Efterdønningerne af det tyrkiske militærkup er nået til Danmark. Nærmere bestemt til den lille stationsby Avedøre i udkanten af København.

  • Avedøre Stationsby hører under Hvidovre Kommune og er en del af Vestegnen. Stationsbyen blev opført i 1972 og modtog op til først i 90erne mange af dem, der kom til Danmark som gæstearbejdere. Ifølge tal fra Hvidovre Kommune er 1.952 ud af stationsbyens i alt 5.486 indbyggere i dag indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, heraf majoriteten fra Tyrkiet.
Avedøre Stationsby 2016.?

Avedøre Stationsby 2016.?»Den tyrkiske baggrund kommer stadig i første række for dette samfund i Avedøre,« fortæller familieterapeut og cand.pæd. Ahmet Demir, der selv har boet i området i 36 år. Foto: Linda Kastrup

Der er 2.300 kilometer mellem Ankara og Avedøre, og det kan synes langt, men sådan føles det ikke. I hvert fald ikke for stationsbyens lokale tyrkere og kurdere. Det mislykkede militærkup i Tyrkiet i juli måned har i dén grad sat sit præg på den lille stationsby.

Langt de fleste tyrkere og kurdere, der kom til Avedøre i løbet af 70erne og 80erne, bor her stadig. Det var aldrig deres plan at ’blive’ i Danmark, men sådan kom det til gå. I stedet for at forlade Danmark skabte de en miniversion af Tyrkiet i Avedøre og holder så den stærke tilknytning til Tyrkiet ved lige gennem hyppige besøg i hjemlandet.

»Den tyrkiske baggrund kommer stadig i første række for dette samfund i Avedøre. Tilknytningen er stadig stærkere til Tyrkiet end til Danmark, og folk følger levende med i, hvad der foregår derhjemme«, siger familieterapeut og cand.pæd. Ahmet Demir, der selv har boet i området i 36 år og har arbejdet med det tyrkisk-kurdiske samfund i Avedøre.

Læs også: Erdogan og Gülen må ikke splitte Danmark

Udefra set har de danske tyrkere måske nok fremstået som en homogen gruppe, men man skal ikke lade sig narre. For en vis opdeling efter ideologi har hele tiden eksisteret, især blandt mændene. De venstreorienterede og mindre religiøse kurdiske mænd hænger efter fyraften ud i deres lokale thehus, der har til huse i underetagen af det karakteristiske lejlighedsbyggeri Storehus. De mere højreorienterede og konservativt indstillede mænd benytter den lokale tyrkiske moské som samlingssted.

På det seneste er der imidlertid opstået en ny deling. For siden det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet 15. juli er den tyrkiske gruppe blevet kløvet i to.

Ved fredagsbønnen samles en menighed på henved 100 personer i Avedøre-moskeen; på en god dag op til 300. I Danmark findes i alt 29 tyrkiske moskeer, der alle bliver drevet af den tyrkiske regering. Derfor er imamerne udsendt af og betalt af Tyrkiet.

På kupnatten i Tyrkiet blev landets moskeer brugt til at mobilisere gadedemonstrationer mod kupmagerne. Præsident Recep Tayyip Erdoğan beskyldte den religiøse Gülen-bevægelse, ledet af ideologen og imamen Fethullah Gülen, for at stå bag kupforsøget. En bevægelse der har et bredt netværk og lang tradition i Danmark, også i Avedøre. Og en bevægelse der oprindeligt havde det samme konservative, højreorienterede fundament, som ligger til grund for Erdoğans AKP-parti.

Men det var før Erdoğan og Gülen ragede uklar, og Gülen drog i eksil i USA. Og i hvert fald var det før det mislykkede kupforsøg, som Erdoğan har beskyldt Gülen for at stå bag.

Efter kuppet florerede rygter i det dansk-tyrkiske lokalsamfund om, at den lille ydmyge tyrkiske moské havde smækket dørene i for ’Gülenister’. Berlingske bragte i sidste uge et interview med en anonym tyrkisk Gülen-sympatisør, der ikke længere har sin gang i den tyrkiske moské, fordi han føler, at moskeen er blevet Erdoğan-tilhængernes politiske prædikested.

»Det religiøse direktorat, Diyanet, er jo lig med den tyrkiske regering, så det er ikke overraskende, at der er et sammenfald mellem regeringens retorik og dét, der bliver sagt i moskeen i Avedøre«, siger socialrådgiver Mikail Erman. »Situationen er blevet den, at enten er man med eller imod Erdoğan«, siger Erman.

Bestyrelsesmedlem i Avedøre-moskeen Nezir Yilmaz på 53 år har boet i stationsbyen i 30 år. Han erkender, at der er nogle enkelte, der ikke længere kommer i moskeen efter kuppet. Yilmaz forklarer, at moskeen har fokuseret på, at prædikenerne efter kuppet skulle fordømme kupmagerne, men fremhæver samtidig, at direktoratets danske repræsentant, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, udsendte en erklæring, hvor den tog afstand fra udstødelse og vold mod enhver, der har deres gang i moskeen. »Selvfølgelig har kuppet påvirket os. Mange føler uden tvivl et mishag over for tilhængere af bevægelsen, Men moskeen ville aldrig udstøde nogen på baggrund af politisk tilhørsforhold. Den er åben for alle, uanset stridighederne i Tyrkiet«, forsikrer Yilmaz.

Læs også: Da broderskabet knækkede

 

Danske ’Gülen-skoler’ tømt for elever

Ikke desto mindre førte militærkuppet til, at en ’stikkerlinje’ blev oprettet i Danmark, så herboende tyrkere kunne anmelde Gülenister på en telefonlinje tilknyttet det tyrkiske præsidentkontor.

I de efterfølgende uger kom der meldinger om, at forældre i stor stil meldte deres børn ud af de 14 dansk-tyrkiske friskoler, der har tilknytning til Gülen-bevægelsen. Ifølge DR er 500 elever taget ud af skolerne efter kupforsøget. Bevægelsen er officielt blevet stemplet som en terrororganisation i Tyrkiet.

Mikail Erman fulgte med i kuppet på de tyrkiske nyhedskanaler via sin parabolantenne i Avedøre. »Jeg blev grebet af angst og bekymring for Tyrkiet. Jeg frygtede, at landet ville blive sat årtier tilbage«, siger Erman. Umiddelbart efter kuppet besluttede han at tage sine to børn ud af den Gülen-relaterede dansk-tyrkiske HAY-skole. »Desværre er børnene blevet ofre for storpolitik«, siger Erman.

Det er ikke så meget frygten for chikane i selve Danmark, der bekymrer Erman, som frygten for problemer med de tyrkiske myndigheder, når han aflægger landet besøg. Og meget tyder på, at Erman frygt ikke er ubegrundet. Så sent som i går fremsatte Erdogan på et pressemøde i Istanbuls Atatürk-Lufthavn lige inden sin afrejse til USA en advarsel til Gülenisterne: »Vi vil forfølge denne organisation overalt. Intet land i verden er eller vil fremover være et sikkert sted for FETÖ (Fethullahs Terrororganisation, red.),« sagde Erdoğan.

For Erman er det dog vigtigt at få med, at det ikke kun er på grund af frygten for, at han skal blive anklaget for terrorisme under et besøg i Tyrkiet, at han har trukket sine børn ud af HAY-skolen:

»I forvejen var jeg ikke særlig tilfreds med skolen«, siger han. »Den var ikke muslimsk nok, efter min smag. Det er mit indtryk, at Gülen-bevægelsen, efter at den ragede uklar med Erdogan i 2013, har forsøgt at blive mere vestlig for at beskytte sig selv. For eksempel begyndte de at sætte juletræer op på skolen, selvom der ikke går nogen danske elever dér«.

Over hele Europa har det vakt bekymring, at kuppet tilsyneladende har så stor betydning for de tyrkiske mindretal, der har boet i landene i årtier, og så længe at mange troede, at tyrkerne for længst var assimileret.

»Det er simpelthen en uskik uden lige, at man importerer sit tidligere hjemlands konflikter til Danmark. Det er Danmark, det her – færdig, slut. Det er ikke Tyrkiet«, sagde undervisningsminister Ellen Trane Nørby for nylig til Berlingske om skoleudmeldelserne.

Læs også: Dødstrusler og tilsvininger: Overgreb skaber tyrkiske tilstande i Europa

Autoritetstro over for Tyrkiet

16-årige Yusuf Sari fra Hvidovre Gymnasium (tidligere Avedøre Gymnasium, red.) er enig. Han var selv i sine forældres tyrkiske hjemby, Konya, under det fejlslagne kupforsøg. Yusuf bemærkede ikke spektaklerne og sov tungt uden at vide, at kupforsøget skulle komme til at påvirke hans liv.

Yusufs far har nemlig besluttet, at hans to sønner ikke længere skal gå på Gülen-relaterede skoler. Yusuf havde netop afsluttet 9. klasse på den tyrkiske friskole Salix. Efter sommerferien skulle han og flere af hans venner fra Salix efter planen studere på Københavns Private Gymnasium, der er kendt for at have finansielle bånd til Gülen-bevægelsen. Han nåede kun at gå på KPG i tre dage, inden han blev overflyttet til Hvidovre Gymnasium.

»Det giver virkelig ingen mening for mig, at en hændelse i Tyrkiet skal gå ud over mig og min skole her i Danmark. Altså, på den ene side forstår jeg min fars bekymring og hans behov for at beskytte mig, men på den anden side synes jeg, at det er unfair over for mine lærere. Altså, jeg tror ikke på, at de er skyld i det, der skete i Tyrkiet«, siger 16-årige Yusuf.

Familieterapeuten Ahmet Demir er bekymret for reaktionerne og udmeldelserne.

»Ét er, at der ikke bliver taget hensyn til børnene, når forældrene lader sig påvirke af konflikterne i Tyrkiet og handler på det. Noget andet er, at det jo desværre viser os, hvor langsomt det går med integrationen blandt herboende tyrkere og kurdere. Så mange år i Danmark og alligevel så autoritetstro over for magthaverne i Tyrkiet«, siger Demir. Han slår også fast, at det ikke så meget er frygten for repressalier i Danmark, der får folk til at tage deres børn ud, som de problemer, de kan få i Tyrkiet, når de er på besøg.

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar