Bragt i Hvidovre Avis (16/09/2008)
Ahmet Demir knækker sammen i et smittende latterudbrud, da der bliver spurgt til hans lange karriere i det pædagogiske miljø.
– Jamen, for fanden du… Jeg er sgu en gammel mand, kommer det fra manden med det uigennemtrængelige overskæg, og den stadigt vedhængende klang af den tyrkiske oprindelse i accenten.
Ahmet Demirs far kom til landet i 1968 fra Tyrkiet, Konya, som ufaglært fabriksarbejder. Ahmet fulgte trop i 1980 og startede sit liv i Hvidovre, hvor han i begyndelsen arbejdede forskellige steder som metalarbejder. Men den unge indvandrer brændte allerede i sin gymnasietid i Tyrkiet for områderne psykologi, filosofi og pædagogik, og i 1983 kastede han sig, trods sine meget sparsomme danskkundskaber, ud i jobbet som pædagogmedhjælper i børnehaven Svalen på Byvej i Avedøre.
– Ja, jeg var da totalt, kulturelt handicappet, og metaforisk sagt, så stod jeg midt i en mørk, mørk skov… Men der er ingen anden udvej end at kaste sig ud i udfordringerne. Det nytter ikke noget at isolere sig derhjemme i sofaen, så jeg sprang i ud i det.
– Når man kommer til et fremmed land, så er det først og fremmest essentielt at lære sproget, så derfor har jeg altid vekslet mellem uddannelse og arbejde, fortæller det folkekendte ansigt, som qua sine resultater i Blæksprutten, mediernes brug af ham som ekspert og hans tydelige tilstedeværelse i Avedøre Stationsby kendes af mangen hvidovreborgere.
