Politikerne, og især højrefløjen, er gode til at kritisere andre samfundsborgere, f.eks. etniske grupper, når disse har svært ved at tilpasse sig det danske samfund. Jeg mener ikke, at vejen til etniske gruppers integration sker ved kritik fra folketinget.
Vores politiske holdninger er afgørende for etniske og muslimske gruppers integration. I de sidste par ugers politiske debat, blandt andet Fremskridtspartiets udtalelser i Politiken den 01.08.01, er hovedbudskabet fra Glistrup endnu engang, at “alle muhamedanere skal smides ud af Danmark” og de konservatives syn på muslimske børn er kommet til udtryk i Politiken den 05.08.01.
Det konservative folkeparti foreslår nu, i et stort oplæg til fremtidens folkeskole, at “muslimske skolebørn skal tvinges til undervisning i kristendom”. Brian Mikkelsen ønsker også at afskaffe kommunernes pligt til modersmålsundervisning.
Jeg vil i det følgende kommentere de konservatives synspunkter. Med hensyn til at tvinge muslimske børn til kristendomsundervisning, er det efter min opfattelse ikke i overensstemmelse med den demokratiske ånd i vores skoler. Politikkerne har magt og indflydelse på love og regler for samfundets borgere, men de må ikke glemme de lærere og andre faggrupper, der arbejder med etniske grupper. Jeg er en af dem, og jeg udtaler mig kun på egne veje.
Mine pædagogiske erfaringer med børn og unge siger helt klart, at professionelle i den sammenhæng må komme frem med deres pædagogiske erfaringer med muslimske børn for at få de konservative politikere til at forstå, at tvang ikke kan bruges som et middel til integration – tværtimod fører det etniske grupper ud i isolation, som vil have dyre omkostninger for dem selv og for samfundet. Jeg mener, at det er op til hver enkelte familie og gruppe at tage stilling til, om deres børn skal deltage i undervisning i kristendom eller anden religion.
I min daglige kontakt med muslimske/etniske grupper fortæller nogle af familierne, at de har ikke noget imod, at deres børn deltager i kristendomsundervisning, men det er deres valg. Religion er ikke en barriere for muslimernes integration.
Jeg er bekendt med, at en del mennesker rundt om i landet forbinder muslimernes manglende integration med religion. Jeg er af den modsatte opfattelse, idet jeg gennem årene har haft en del med muslimske børn og unge at gøre.
De unge, der selv har haft mulighed for at tilegne sig deres religion, er dem, der klarer sig bedst på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Der er også en anden gruppe, som jeg og andre har lagt mærke til – unge, der adskiller sig markant fra øvrige det samfund. Disse unge kalder sig “muslimer”. De er usikre på mange leder og kanter og tilegner sig via mund-til-mund-metoden overfladisk viden om islam. Denne gruppe og deres tilhørsforhold til samfundet er jeg personligt bekymret for.
Derfor religionsundervisning.
For at forebygge den overfladiske holdning de har til deres religion, og som gør disse unge til fanatikere, og i modsætning til det konservative folkeparti, vil jeg ikke være afvisende overfor, at man, i stedet for at tvinge muslimer til kristendomsundervisning, arbejder for at give børnene mulighed for at lære muslimsk religion i skolen. På den måde mener jeg, at vi kan være med til minimere fanatiske religiøse og børn og unge og udfra deres tilegnede viden om muslimsk religion, udvikle deres holdning og mening, så de får en åben holdning overfor andre religioner, f.eks. kristendom.
Netop fordi de kender deres egen religion, opfatter de ikke andre religioner som en trussel, tværtimod vil de opleve det som en udfordring. Hvis vi ikke giver dem den mulighed, især børn og unge fra dårlige sociale, økonomiske og uddannelsesmæssigt stillede muslimske familier, bliver de “slaver” for andres religiøse holdninger, d.v.s., at de via uformelle kanaler lærer om deres religion, og nogle lærere er mere til indoktrinering, hvilket jeg tager stærk afstand fra, idet børnene bliver hjernevaskede og snævertsynede.
Derfor tilbud om religionsundervisning i folkeskolen.Rodløshed.
Modersmål er lig med ens følelser. Hvis de konservative har den overbevisning at afskaffelse af modersmålsundervisning støtter gruppernes integration, er det igen en stor fejltagelse. Jeg siger ikke at etniske børn skal lære deres modersmål – jeg går ind for at give vores etniske børn mulighed for at lære deres eget sprog i folkeskolen.
Jeg kender en stor del af unge, som via deltagelse i modersmålsundervisning og støtte fra deres forældre, tilegner sig deres sprog. Det er bl.a. fundamentet for at tilgene sig det danske sprog. Jeg skal ikke generalisere, men jeg ser unge, der er rodløse, forvirrede og ude af stand til at tilpasse sig både deres familie og samfundet.
Det er nogle unge, der efter min mening er rodløse, i høj grad på grund af manglende sproglige færdigheder – deres rodløshed har en stor pris for dem selv og for samfundet i form af vold, kriminalitet og manglende livsperspektiv, f.eks. uddannelse og arbejde.
Nogle forældre er ikke i stand til lære deres børn om religion og modersmål. Derfor vælger de at sende deres børn til f.eks. alternative skoler, som primært underviser i religion og modersmål. Disse skolers anvendte pædagogik er efter min mening ikke i overensstemmelse med demokratiske skoler – de bygger på en autoritær undervisningsform, der ikke gavner vores børns integration i samfundet.
Derfor skal de lærere, der skal undervise vores børn i muslimsk region og modersmål uddannes på lærerseminarer i Danmark. På den måde kan vi forbygge fanatiske strømninger i vores skoler, og børnene kan tilegne sig deres modersmål i parallel med det danske sprog.
Det er menneskets naturlige ret at udtrykke sine følelser, f.eks. glæde, sorg og krise via sprog. Jeg mener, at det er mit og politikkernes ansvar at være med til at give etniske børn mulighed for at tilegne sig deres modersmål og religion i folkeskolen. Vejen til integration er anerkendelse af hinanden og ægte dialog mellem parterne, uanset menneskenes nationalitet og religiøse tilhørsforhold.
