Jeg føler mig nøgen

Bragt i Kristeligt Dagblad (29/12/2003)

Indledningsvis vil jeg præcisere, at overskriften er et citat fra en kvinde, der bruger tørklæde. Hen­des udtalelse fremkom i forbindelse med at vi talte om, at Østre Landsret havde givet Føtex med­hold i beslutningen om at afvise ansættelse af en muslimsk kvinde på grund af, at hun bruger tør­klæde.

I mit indlæg vil jeg komme ind på, at tørklædediskussionen efter min mening enten bevidst el­ler ubevidst debatteres som om, at alle de kvinder, der bærer tørklæder er fundamentalister. Efter min mening er både politikerne og andre, der deltager i debatten fordomsfulde overfor kvinder med tørklæde. Indrømmet: det var jeg også inden jeg mødte nogen af dem i forbindelse med mit pædagogiske arbejde.

Jeg havde en forestilling om, at de var meget traditionsbundne og langt væk fra fx videnskabelige tanker. Jeg opfattede dem som modstandere af det globale samfunds udvikling. Men de kvinder jeg har mødt overraskede mig, både hvad angår deres tanker om samfundet og de­res indstilling til egen, familiens og deres børns sociale integration. De er ikke traditionsbundne kvinder med tørklæder, nej, de er moderne kvinder med tørklæder!

Sort plet på demokratiet

Måske er der noget jeg har misforstået, men for mig står demokratiet for respekt for individets person­lige valg og livsstil osv. Det hører ingen steder hjemme, at vi på et politisk plan skal begynde at diskutere individets personlige valg omkring påklædning. Nogle går endda så vidt, at de vil for­byde kvinder med tørklæde ansættelse i statslige, amtslige og kommunale institutioner.

Hvis det ikke er dobbeltmoral, så ved jeg ikke, hvad man skal kalde det, når vi alle er enige om, at nøglen til de etniskes – og især kvindernes integration er arbejde. Hvis vi afviser dem fra supermarkeder og vores offentlige institutioner, ja, så er vi selv med til at fastholde dem i isolering og udnytte disse etniske kvinder (og mænd) i aktuelle emner i offentligheden.

Jeg er ikke interesseret i, at vi skal bruge vores tid på at diskutere, hvorvidt kvinderne skal gå med tørklæde eller ej jeg er meget mere interesseret i at vi åbner døren på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, så de etniske kvin­der kan blive en del af samfundet.

På nuværende tidspunkt kan jeg nævne utroligt mange kvinder med tørklæder, der løfter kæmpe sociale, kulturelle og arbejdsmæssige opgaver i samfundet, men med Østre Landsrets afgørelse og den måde emnet debatteres på i offentligheden, stemples kvinder med tørklæde som enten fundamentalister eller forkerte.

Tørklædet er en del af deres identitet

Citatet jeg føler mig nøgen er efter min opfattelse meget præcist sagt. Det kan godt være, at du og jeg ikke kan forstå tørklædet eller ser det som et religiøst symbol, men det væsentligste er nu, hvilken betydning det har for den enkelte kvinde, der har valgt det.

Jeg er af den opfattelse, at mange af kvinderne ser det som en del af deres identitet. Det er ikke muligt at tvinge dem til at tage tørklædet af, og hvis de blev det, ville de føle sig nøgne på gaden, føle stor skam og føle sig forkerte osv. Jeg spørger, hvad vores hensigt er med at forsøge at få kvinderne til at tage tørklæderne af.

Er vi ude på at straffe dem på grund af tørklædet?

Det har vi nu allerede set et eksempel på med Østre Landsrets afgørelse, og jeg håber ikke, at vi ser flere af den slags forsøg på at udelukke disse kvin­der fra arbejdsmarkedet. Jeg er af den overbevisning, at vi ved at anerkende kvinderne og støtte dem i deres interesse for at få en uddannelse og et arbejde kommer meget længere.

Den kvinde jeg om­talte i indledningen sagde: For resten går min datter ikke med tørklæde. Hun går på gymnasiet, og jeg ønsker det bedste for hende. Jeg arbejder og opdrager mine børn til at blive gode samfundsborgere.Afslutningsvis vil jeg sige, at det at bære tørklæde eller ej må være en privat sag. Det er kvindens personlige valg og ikke noget vi skal blande os i. Det skal ikke forstås på den måde, at jeg går ind for at kvinderne skal bære tørklæde, men jeg respekterer deres valg.

For mig er det væsentligste kvindernes holdninger, sociale integration og kendskab til samfundet, både lokalt, på landsplan og globalt set. De kvinder jeg omtaler i artiklen trækker på samme hammel, de søger alle anerkendelse og respekt for forskellighed.

Hvis nogle af kvinderne vitterligt er fundamentalister og er i skoler og børnehaver og forsøger at indoktrinere med religiøse ideologier, ja, så er jeg modstander af disse kvinders metoder, uanset hvilken religiøs kultur de repræsenterer men ikke deres tørklæder!

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar