Da jeg i sin tid læste i Hvidovre Avis, at der blev nedsat et integrationsudvalg, mente jeg at spore en politisk interesse hos politikere og boligorganisationer i Hvidovre for at udforme en integrationspolitik med det formål at integrere indvandre. Jeg ventede med stor glæde på udvalgets forslag til en integrationsstrategi i Hvidovre.
Da jeg så forsiden af Hvidovre Avis i sidste uge, at udvalget forslog at man skal tvinge indvandrere til at lære dansk, vil jeg kommentere integrationsudvalgets forslag om indvandrenes integration.
Grundlæggende viden for udvalgets arbejde
Det forslag der er fremkommet rejser nogle spørgsmål om udvalgets viden om indvandrer problematiken, og den kulturelle- og socialeudvikling hos indvandrere. Udvalget mangler efter min mening denne grundlæggende viden.
På indvandre området er der både forskning og viden der kunne være til hjælp for udvalget i arbejdet. Jeg forsøger i alle sammenhæng at følge udviklingen på det kulturelle- og sociale område for indvandre via mine kontakter til indvandregrupper. Jeg mener at forsknings resultater og faglige eksperters viden må have stor betydning for udvalgets arbejde. I det øjeblik man har tilstrækkelig indsigt i forsknings resultaterne, kan man komme med nogle budskaber der tager hensyn til menneskerettighederne.
Tvang bruges efter min mening mest i diktatoriske og autoritets samfund. Jeg har svært ved at forstå at man kan få sig selv til at anvende disse metoder herhjemme. Tvang fører ikke til integration.
For at lære sproget skal mennesker/grupper være motoveret til at deltage i dansk undervisning. I det øjeblik man motivere gruppen til at deltage i dansk undervisning får det et meget bedre resultat.
Tvang har en negativ betydning for indvandre, alene det at modtage bistandshjælp har en stor negativ betydning for dem i deres sociale netværk.
Generationer
Den anvendte generations terminologi får mig til at indse at udvalget ikke har den tilstrækkelige viden om indvandrere. Han nævner at der er obligatorisk undervisning for 2. og 3. generation. 2. generation er børn og unge der var under 15 år da de kom herop. Når de kommer herop i den alder er der undervisningspligt. 3. generation er børn af indvandre her i landet. Dvs. de vokser op her i landet og her gælder undervisningspligten i særdeleshed.
Det må altså være 1. generation de taler om.
Hvorfor tvang?
Jeg kunne godt tænke mig at udvalget ville svare på hvilket samfunds-, menneske- og politisk syn der ligger bagved denne holdning? Hvilke pædagogiske metoder skal der anvendes for at lære indvandrere dansk?
I det øjeblik man tvinger mennesker mod deres vilje, angriber man menneskets personlighed. Tvang føre kun til at blokere indlæringsprocessen. Tvang kunne være et eventuelt middel til at spare nogle skattekroner. Uden undervisning – ingen bistandshjælp. Ved at bruge tvangen opnår man kun at indvandrene er fysisk til stede men rent psykisk er de et helt andet sted. Hvor er gevindsten så henne?
Er indvandrere ikke interesserede i at lære dansk?
Udfra min viden om indvandrere i Danmark vil jeg påstå, at de fleste er meget interesserede i at lære dansk.
Jeg vil citere en ældre indvandrer, der udtaler sig om det danske sprogs betydning for den unge generation. Citat: “Der er to former for blindhed, den ene er fysisk blindhed og den anden er når man ikke kan tale opholds landets sprog”.
Dette citat illustrere at den 1. generation har følt hvor vigtigt det er at man lærer det danske sprog.
Der har også været tale om at indvandrere kvinder ikke må gå til dansk. Det er kun en myte. I Avedøre kører det et kvindeprojekt, hvor ventelisterne er lange til undervisning i dansk. Indvandrene er klare over hvor stor betydning det danske sprog har for deres børn og dem selv i det danske samfund.
Det gælder mange områder. Fx. arbejdsløsheden er ca. 40% blandt indvandrere. Da 1. generation kom herop i 6o´erne, kunne de få arbejde, men de strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og stigende kvalifikationskrav har gjort det svært for 1. generation at opretholde tilknytning til arbejdsmarkedet.
Yngre generationer har andre mål og visioner og er derfor meget motiverede for dansk undervisning. Indvandrenes sociale netværk er også med til at motivere/provokere dem til at lære dansk. I det øjeblik naboens hustru lærer dansk, giver det anledning til diskussion hos naboen. Det er en form for skjult konkurrence blandt indvandrere, hvem er bedst til at tale dansk.
Man bør istedet for tvang gribe til utradiotionelle pædagogiske metoder når man skal motivere dem til at gå til dansk.
Hvilken integrations strategi?
Udvalget bud er tvang, men jeg kunne godt ønske at vide hvilken af følgende integrations strategier udvalget har valgt?
- Assimilation
- Smeltedigel-integration
- Pluralistisk integration
- Segration
Det er svært for mig at kommentere integrationsstrategien, da jeg ikke kender udvalgets politiske mål med indvandre integration i Hvidovre Kommune. Den tvang der er på tale tyder lidt på at der føres assimilations politik, men det vil ikke føre til at indvandrene bliver integreret. Det er kun en del af integrationen at kunne sproget.
Jeg vil opfordre politikerne i byrådet til at stemme mod denne tvang. Integration er afhængig at mange delelementer. Det vil ikke lykkes kommunen at integrere indvandrene helt ved kun at tvinge dem til at lære dansk. Det er en lang proces.
Dem der så kan dansk kan heller ikke få arbejde, bare på grund af nationalitet. De kan ikke bruges fordi de ikke er “rigtige dansker”, det nederlag er medvirkende til at motivationen mangler lidt.
Sproget tilegnelse kan ske på den traditionelle måde, altså via skolegang, men det kan også lade sig gøre i andre situationer. Fx. via arbejde og kommunikation med andre danskere.
Her støder man så på nogle andre barriere. Har udvalget gjort sig nogle overvejelser omkring bearbejdelsen af disse barriere. Når danskere og indvandrere kommer i dialog med hinanden skabes der via denne dialog en vis respekt og forståelse for hinandens kultur og det baner i sidste ende vej for en bedre og hurtigere integrationsproces.
