Du vil få svaret i dette indlæg. Overskriften kan virke generaliserende, men har baggrund i et oplæg, Ringsted Tyrkiske Forældreforening bad mig holde for deres medlemmer.
Tyrkiske forældre brænder for deres børn. Denne tanke fik jeg, da forældrene begyndte at ankomme til foredragssalen. Blandt dem var en mor med sin fem måneder gamle baby. Denne mor formåede både at deltage aktivt i debatten og pleje sit barn. Også de øvrige forældre var meget nysgerrige efter at høre, hvordan de kan støtte deres børn og unge og være med til skabe bedre vilkår for dem.
Mens jeg holdt oplæg, observerede jeg deltagerne, og deres spørgsmål fik mig til at tænke, at de var engagerede forældre. Det udstrålede de hele vejen igennem. Deres engagement gav mig en enorm glæde, både under oplægget og på vejen hjem.
Jeg har oplevet forsøg på at arrangere debataftner for etniske forældre, hvor kun få møder op. Indimellem er de fremmødte ikke engagerede og brænder ikke for emnet, sådan som jeg oplevede det i Ringsted. Dette skal ikke forstås sådan, at jeg siger, at alle tyrkiske forældre i Ringsted brænder for deres børn og unge. Jeg skriver kun ud fra dem, jeg mødte onsdag den 25. maj 2011.
Måske spørger I læsere nu jer selv om:
- Hvad får mange forældre til at møde op til et sådant arrangement?
- Hvad får mig til at sige, at forældrene brænder for deres børn og unge?
Global samfundsborger
I forhold til første spørgsmål vil jeg råde kommende arrangører til om muligt at samarbejde med lokale etniske foreninger. Foreninger har noget på hjerte og et stort netværk. Via dette netværk kommer I i kontakt med familier med anden etnisk baggrund. Jeg tror, at foreningens personlige kontakt til forældrene effektivt motiverer forældrene til at møde op og få den inspiration, de har brug for.
I forhold til andet spørgsmål var det tredje generation. På mig virker det som om, disse forældre har fundet deres eget ståsted. De er åbne over for nye kulturelle input og mener, deres børn og unge skal kende både deres egen kulturelle baggrund og andre kulturer. Det er vejen til den lokale og globale verden. En af de unge deltagere sagde noget i retning af: ”Jeg er tyrker, men ser mig selv som global samfundsborger. Jeg kæmper med at finde mit ståsted mellem de to verdener, men jeg vil være en global borger.”
Utilstrækkelighed
Denne udmelding fik mig til at tænke, at den unges forældre og de forældre, der var mødt op, ønsker at skabe ordentlige vilkår for deres børn og unge via et tæt samarbejde med skole og andre interessenter og ikke mindst ved at udveksle personlige erfaringer, som kan bidrage til familiens og børnenes udvikling.
Væsentlige emner blev taget op i min dialog med forældrene. De virkede som om, de skulle kunne noget specielt, fx i forhold til viden, kompetencer osv. Utilstrækkelighedsfølelse kan have negativ konsekvens for deres familier. Jeg er sikker på, at deltagernes egen erfaring med deres børn, unge og øvrig familie har væsentlig betydning for gruppen.
Fx nævnte en tilstedeværende lærer et eksempel på elever fra en familie, hvor forældrene ikke har en uddannelse, men til lærerens undren klarer familiens børn sig utrolig godt, og alle har fået højere uddannelser. Læreren ville kende familiens hemmelighed og spurgte derfor mor: ”Hvad gør jeres familie for, at jeres børn fungerer og får en højere uddannelse, når hverken du eller din mand har en uddannelse?”
Vi sætter bare pris på dem
Mor svarede: ”Hverken min mand eller jeg gør noget særligt. Vi sætter bare pris på vores børn og unge, og i vores dagligdag viser vi på alle måder, at vi holder meget af dem og værdsætter dem højt.”
Når forældre er usikre på, om de er gode nok som forældre, kan et eksempel som lærerens skabe eftertanke hos deltagerne. Indimellem skal de bruge energi på det helt basale, som familien i eksemplet gjorde. Mange familier har brug for at høre fra os professionelle, at de som forældre gør det godt nok, og at det efter behov kan være nødvendigt at være åben for at tilegne sig ny viden og kompetencer.
Som nævnt var det hovedsageligt tredje generation, der var mødt op i Ringsted. De var åbne for og indstillede på at opdrage deres børn og unge på moderne vis, og disse forældre udstrålede, at de ville være gode forbilleder for deres børn og unge.
Brug for at vide, de kan noget
Jeg udelukker ikke, at der mange andre steder i landet findes forældregrupper, der ligner den, jeg mødte. Jeg kan dog ikke lade være med at spørge mig selv, arrangører og deltagere, om de forældre, der har det svært med deres børn og unge, møder op til lignende arrangementer. Jeg kan have mine tvivl.
Derfor vil jeg opfordre alle med kontakt til disse forældre, fx lærere, pædagoger, foreninger og andre, via deres kontakter at motivere dem, der har brug for det, til at møde op til arrangementerne. Jeg håber, at de kan få gavn af oplægget, og jeg tænker, at de andre deltageres personlige erfaringer kan få disse forældre til at tro på deres evner. At de gør det godt nok, så de ikke går i deres egen verden og slår sig selv i hovedet med følelsen af at være uduelige forældre. De har brug for at vide, at de kan noget, som har væsentlig betydning for dem og deres børn, fx den basale forældreomsorg.
