Det er forkert at give politikerne ansvaret og skylden for, at unge muslimer får fundamentalistiske holdninger. Tværtimod må såvel forældre som imamer i dialog med de unge, mener Ahmet Demir.
NYHEDERNE 28/10 i medierne fik mig til at føle mig virkelig dårligt tilpas. Jeg havde svært ved at tro, at så unge mennesker er muslimske ekstremisters ofre.
Efterfølgende har der været debat om, hvem der har skylden. En del debattører har været fremme i medierne, og det er lige før, at de stemplede alle unge mennesker med muslimsk baggrund som værende terrorister.
Men når de alle skæres over en kam, skader det mere, end det gavner. En hel del unge er identitetssøgende og har svært ved at finde et ståsted i samfundet, og vores måde at debattere på har alvorlige konsekvenser for nogle af disse unges udvikling. Den er med til at skabe mere usikkerhed, og nogle af de unge vil foretrække fundamentalistiske religiøse miljøer, hvor de oplever et fællesskab.
Umiddelbart ser det ud til, at disse ekstremistiske kræfter er i stand til at hjernevaske de unge, hvilket jeg finder meget skræmmende og alarmerende. Det er derfor væsentligt for mig at give et bud på, hvem der har ansvaret for de unge menneskers anholdelse og interesse for ekstreme ideologier.
Nogle etniske miljøer med anden baggrund end dansk giver politikerne ansvaret og skylden.
Men det er ikke politikerne, der opfordrer de unge muslimer til at være slaver for fundamentalistiske religiøse holdninger. Jeg mener, at forældrene må se at vågne op og være mere kritiske over for deres børns og unges udvikling i forhold til religion.
Personlighedsændring
Mange forældre ønsker, at deres børn og unge skal kende deres oprindelige kultur og religion, og det er der ikke noget forkert i. Men de er blinde over for deres børns og unges personlighedsændring, f.eks. når de i 20-årsalderen anlægger fuldskæg, ændrer påklædning og antager ekstreme religiøse holdninger. Og det er lige præcis her, at forældrene skal til at tage fat.
De unge er faktisk til fare for sig selv og for andre. Forældrene må og skal forsøge at komme i dialog med deres unge, så de kan være med til at påvirke dem til at gå i en anden retning.
Andre ansvarlige er imamer og religiøse grupper. Disse skal også til at tænke grundigt over deres retorik og syn på andre kulturer. Jeg frygter, at disse uden tanke for konsekvenserne giver USA og de vestlige lande skylden for al elendighed og urolighed med en retorik, der i de unges øjne er det samme som et stort had til besættelsesmagthaverne.
Dette kan opildne de unge til at interessere sig for ekstremistiske grupper og blive mere modtagelige for indoktrinering. Derfor opfordrer jeg forældrene, de muslimske religiøse grupper og andre, der arbejder med de unge i pædagogiske uddannelsesinstitutioner, til at tage ansvar for de unges udvikling til at blive demokratiske borgere her i landet og i det globale samfund.
