Ja, nogen af jer vil sikkert straks tænke over, hvad der interesserer forældre med anden etnisk baggrund, og I kan have mange gæt. De interesser sig for deres børn og unge, og ikke mindst vil de være aktive samfundsborgere på lige fod med alle os andre.
Jeg skriver ud fra min oplevelse i søndags, hvor jeg var blevet inviteret til at holde oplæg for tyrkiske og kurdiske forældre i Albertslund.
Fordom
Jeg selv, og jeg vil tro en del andre fagfolk, der arbejder med familier med anden etnisk baggrund, har fordomme over for forældrene, fx hvad angår at deltage i møder, blandt andet møder der handler om deres børn og unge.
Jeg skal ikke udelukke, at nogle forældre lever op til fordommene og undlader at møde op til forskellige arrangementer på skoler og andre pædagogiske institutioner. Men vi må ikke overse, at vi også har forældre med høje forventninger til sig selv og ikke mindst til de fagfolk, der har med deres børn og unge at gøre.
Min fordom blev skudt til jorden
Case. Jeg blev i november 2012 inviteret af Albertslund Bibliotek, der arrangerede en debataften med fokus på børn og unge for forældre med anden etnisk baggrund. I den forbindelse mødte jeg en kurdisk far, der sammen med sin kone var mødt op og viste interesse for mit oplæg. Ikke mindst udfordrede han mig med sine efter min mening velkvalificerede spørgsmål omkring pædagogik, undervisning, børn og unges kompetencer osv. Det skal lige siges, at denne far ikke er pædagog, men en far der af hele sit hjerte interesserede sig for sine børn og ville samarbejde med de fagfolk, der arbejdede med hans børn.
Den pågældende far var ikke tilfreds med fremmødet. Da jeg skulle ud af døren, spurgte han mig, om jeg havde lyst til at bidrage med et oplæg for tyrkiske og kurdiske forældre i Albertslund. Denne far oplevede, at jeg havde en anderledes tilgang til temaet børn, unge og familie, og han vurderede, at jeg kunne give stof til eftertanke i en gruppe, hvor han var medansvarlig.
Sammen med andre forældre havde han taget initiativ til at organisere de tyrkiske og kurdiske forældre socialt og med aktuelle emner omkring deres børn, unge, familier og andre interessante emner af social og kulturel karakter.
Jeg svarede, at jeg gerne ville møde op i deres gruppe og give mit bud på, hvad jeg ser som børns og unges behov samt forældrenes ansvar, og med et glimt i øjet sagde jeg, at jeg ikke ville komme, hvis der var for få deltagere. Faren svarede nogenlunde følgende: ” Ahmet… jeg er glad for, at du vil komme til vores gruppe… og du kan regne med, at der kommer over 25, måske 30-40, forældre til vores arrangementer …”
Mødet i søndags bekræftede dette. Over 30 forældre var kommet for at høre mit oplæg. Allerede ved ankomsten til stedet kunne jeg mærke, at jeg var blandt forældre med engagement i og interesse for deres børn, unge, og familie. Ikke mindst gjorde hver enkelt deres for, at de selv og deres børn var en del af fællesskabet.
Brug de frivillige og selvorganiserede forældregrupper
Jeg opfordrer selv forældre til fx at organisere sig omkring deres børn og unges sociale integration og til at samarbejde effektivt med forskellige faggrupper. Jeg er ikke i tvivl om, at der er meget inspiration at hente hos den selvorganiserede og frivillige forældregruppe, som hjælper andre etniske forældre i gang med frivilligt arbejde og selvorganisering.
Ikke mindst kan boligsociale arbejdere, kommunale myndigheder og andre offentlige institutioner, som også forsøger forskellige ting for at skabe et effektivt forældresamarbejde, muligvis hente inspiration fra denne forældregruppe og se på, hvordan de organiserer og støtter deres børn og unge.
Som sagt må vi huske, at vi ikke kun har umotiverede forældre med anden etnisk baggrund. Min oplevelse viser, at vi har engagerede, interesserede og nysgerrige forældre, der på alle måder undersøger og henter inspiration fra forskellige faggrupper, så de kan støtte deres børn. Jeg kunne forstå på den føromtalte far, at gruppen bl.a. har følgende aktiviteter:
- Lektiehjælp til børn og unge.
- Sociale aktiviteter med ture for hele familien.
- Oplæg fra forskellige eksperter og fagfolk.
- Forsøg på i deres eget regi at motivere de forældre, der ikke aktivt deltager i møder og arrangementer omkring deres børn.
Min oplevelse med denne forældregruppe fik mig til at tænke på, at vi som fagfolk ikke må overse, at vi har en del etniske forældre, der interesserer sig for, hvad der sker omkring dem. De ser sig selv som en del af samfundet og har en fælles vision om, at deres børn og unge skal være sociale, kulturelle og globale samfundsborgere.
Gruppen gav mig det indtryk, at vejen til børn og unges integration i fællesskabet er samarbejde, effektiv kommunikation og en udstrakt hånd til forældre, som har brug for støtte, fx sammen med fagfolk.
