Ahmet Demir har optrådt professionelt, fagligt og empatisk i sin rolle som Supervisor for Specialindsatsen Hillerød Kommune.
Supervisionen har primært været udmøntet i samtaler omhandlende borgersager på udad reagerende psykisk syge borgere, og bandekriminelle borgere. Borgere der er forankret i Hillerød kommunes Specialindsats, og som har behov for særlig indsats. Supervisionen har været en læringsproces, og en ressourcegivende proces.
Personalet i Specialindsatsen har haft gavn af at drøfte frustrationsproblematikker omkring trusler og truende adfærd i dagligdagen, samt af at bevidstgøre tanker og følelser. Ahmet har ageret empatisk i supervisionen, og har haft forståelse for de omhandlende problematikker, og det trusselsniveau der dagligt møder Specialindsatsens personale.
Ahmet har med sit engagement og viden kunne bidrage til en bedre forståelse af personalets egne reaktioner og handlemønstre, og har givet personalet mulighed for at ventilere. Ahmet har ud fra fagligt perspektiv vejledt i nye handlemuligheder, strategier og i sikkerhedsforanstaltninger i forhold til Specialindsatsens målgruppe, der har mindsket stress niveauet hos personalet.
Specialindsatsen Hillerød Kommune giver Supervisor Ahmet Demir den bedste anbefaling for hans professionelle tilgang til supervisionen, hans faglige kompetencer indenfor området, hans vejledning i handlemuligheder og strategier, og for hans empatiske tilgang til personalet.
Nadia Monefeldt nmon@hillerod.dk
Anneke Foged anfog@hillerod.dk