Af Martine Bentsen (03/03/2005)

Bragt i Berlingske Tidende

Filmmediet er meget velegnet til at vise børn og unge nødvendigheden af integration. Filmfestivalen Salaam DK tilbyder i samarbejde med seks københavnske kommuner skoleelever at gå i biografen og se danske og udenlandske film om indvandrere.

En tur i biografen er en af de bedste måder at lære børn og unge om integration, – uanset om de kommer fra Gentofte eller Greve. Det mener folkene bag filmfestivalen Salaam DK.

Indvandrerproblematikken er ofte kompleks, men på film kan den gøres vedkommende, siger PR-assistent Alen Meskovic fra Salaam DK. Og han er langtfra ene om at mene, at film er et vigtigt element, når skolebørn skal lære om vigtigheden af, at indvandrere bliver ordentligt integreret.

Københavns Amt og seks storkøbenhavnske kommuner støtter projektet. I 2004 tog 6.000 skolebørn imod tilbudet. I de næste to uger gentages successen.Straks indfangetI Cinematekets biograf toner billeder frem af kampe mellem demonstranter og politi i en indvandrerghetto i en forstad til Paris. Ungdomsfilmen Hadet er begyndt.

På stolerækkerne i biografsalen er al snak forstummet, og skoleelevernes øjne er fæstnet på den sort/hvide serie af billeder, der farer hen over det hvide lærred. Det er tydeligt, at skoleeleverne i salen straks lader sig indfange. Og det er netop meningen. Da filmens tre hovedpersoner dukker op på lærredet, har de hele salens opmærksomhed.

Da filmen slutter, er 16-årige Jonathan Puntervold fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte ikke overrasket, men han synes, at filmen bidrog til en bedre forståelse af, hvorfor mange indvandrere ender i kriminelle miljøer.

Filmen skitserede de tre hovedpersoners hverdag, og hvilke problemer de havde at slås med derhjemme. På den måde fik man sympati for dem, fordi man kunne se, at deres kriminelle handlinger var dybt forankret i det miljø, som de var vokset op i, siger Jonathan Puntervold.

Salen er nu badet i lys, og Ahmet Demir stiller sig op foran eleverne. Gennem 20 år har han hjulpet utilpassede unge til et bedre liv i Danmark. Han er uddannet pædagog og daglig leder af Blæksprutten i Avedøre, der er et socialpædagogisk projekt for udsatte unge og deres familier.

Han spørger de unge, om deres mening om filmen. Ivrigt falder kommentarerne fra stolerækkerne. Filmen viser, at drengenes smarte vendinger bare er en facade,lyder det fra en mørkhåret pige midt i salen. De mangler indflydelse og ansvar, lyder det fra en mørkblond dreng. Ahmet Demir tager over.

Han roser elevernes iagttagelser og indrømmer, at han troede, de ville være mere fordomsfulde over for filmens hovedpersoner. Han mener, at han i sit job kan være med til at justere holdninger hos både indvandrerdrengene og deres forældre.

Filmen viser, hvordan det står til med integrationen nogle steder i Frankrig. Jeg vil ikke have en sådan tilstand i Danmark, men muligheden for en sådan udvikling eksisterer, hvis vi ikke som forældre, samfund og lovgivere tager et ansvar, siger Ahmet Demir.

En verden udenforMen hvorfor skal skoleelever i Danmark bruge tid på at se film om indvandrere og indvandrerghettoer fra hele verden?

For danskere og for de velintegrerede handler det om at vise dem, at der er en verden udenfor. Filmen er en smagsprøve på, hvad den virkelige verden også har at byde på. Den kan være med til at udvide deres univers. Indvandrerdrengene kan bruge filmen til at se, hvor godt de har det i Danmark, og hvor godt de bliver behandlet af myndighederne herhjemme.

Når de siger, at de føler sig uretfærdigt behandlet, så prøver jeg at fortælle dem, at de må forsøge at kigge indad og se, hvad de selv kan gøre anderledes. Hvordan kan film som medie være med til at vise indvandrerproblemer?

På film er figurerne ofte karikeret og problemstillingerne er ofte banale, men min erfaring er, at en film kan sætte fordomme og holdninger i perspektiv. Både for de utilpassede og for veltilpassede unge. På den måde synes jeg, at en film kan betyde mere end mange timers undervisning.