I går aftes så jeg et program i fjernsynet som et led i debatten om asylsøgeres børn og deres rettigheder i Dansk Asylcenter. Det glæder mig at erfare, at nogle politikere i forbindelse med besøg i asylcentret har fået øjnene op for de umenneskelige vilkår for voksne, men især for børnene. De lever under kummerlige forhold.
Jeg stiller spørgsmål til de ansvarlige myndigheder om man ikke har respekt for menneskerettighederne. Når der er uro i andre lande, hvor systemet behandler borgerne dårligt, er Danmark straks på banen og kalder det politisk magthaveri osv.
Jeg stiller ligeledes spørgsmål til myndighedsinstanserne om, hvad de vil kalde forholdene i Dansk Asylcenter, hvor f.eks. forældre og to børn lever i årevis på 15 m2. Har det noget som helst at gøre med menneskerettigheder, denne mangel på respekt for børn og deres vilkår og trivsel. Jeg behøver såmænd ikke høre de alenlange forklaringer, når jeg ved selvsyn kan konstatere, hvordan disse børn og deres familier lever under umenneskelige vilkår. Jeg mener, at politikerne bør stå til ansvar for dette og skabe anstændige forhold for disse familier.
Børn skal ikke være gidsler mellem deres forældres kamp om flygtningestatus og de danske myndigheder. Jeg er ikke interesseret i at diskutere, om disse mennesker skal have flygtningestatus i Danmark eller ikke, men jeg er kun interesseret i disse børn og deres rettigheder.
Politikerne og mange andre glemmer, at disse børn, hvad enten de er født i et asylcenter i Danmark eller kom hertil som små, i sig selv er traumatiserede.
Og man hører og ser dagligt i medierne diskussion om velfærdet, demokratiet og menneskerettighederne, men jeg stiller spørgsmålstegn ved disse værdier, som øjensynligt kun gælder for nogle mennesker, men som ikke gælder for asylcentrenes børn. Dette sidste, som nu er kommet frem i medierne, beviser at asylansøgeres børn helt klart er berøvet disse rettigheder.
De politikere, som ikke vil være med til at skabe anstændige forhold for disse børn og deres familier får mig til at tænke på, at de mangler menneskelig indføling og respekt for menneskerettighederne.
Jeg opfordrer de øvrige politikere til at forsøge at overtale disse politikere til at medvirke til at skabe anstændige forhold for disse børn, så længe de er her i landet. De skal naturligvis have samme forhold som andre børn. Ansvaret ligger helt klart hos disse politikere og jeg finder, at de er en skamplet på det danske demokrati.
Det gør et meget stort indtryk på mig, hver gang jeg ser billeder i medierne, specielt den indiske asylsøgers familie, som blev vist i Deadline på DR2 i går, torsdag. En mor, som lå syg efter et selvmordsforsøg ved at sætte ild til sig selv, og hendes barn som i den forbindelse også kom til skade..
Jeg vil slutte med at stille spørgsmål til de politikere, som ikke udviser interesse for at skabe anstændige vilkår for disse børn, hvad forskellen er på dem og så de politiske magthavere i de lande, som asylsøgerne flygter fra.
