I denne artikel har jeg fokus på temaet adskillelse. I forskellige livsprocesser oplever vi forbundethed og adskillelse, fx bliver et foster forbundet til sin mor, og når barnet er sat i verden, udvikler det følelsesmæssige relationer til mor og den nære familie.

Forbundethed indebærer bl.a. basal tryghed, afhængighed, tryghed, tillid, kærlighed og omsorg. Når mennesker første gang oplever adskillelse, reagerer vi nogenlunde ensartet. Fx reagerer nyfødte med skrig, når de bliver adskilt fra mor, men så snart de anbringes ved mors bryst og bliver holdt om, mærker de mors tryghed og bliver rolige. Med tiden udvikles følelsesmæssige relationer af væsentlig betydning for barns og forældres personlige udvikling. Forældrene mærker, at dette unikke væsen er afhængig af dem og tager sig af det. Når mor og far tager sig af barnet og sørger for de basale behov, slapper barnet af og nyder omsorgen, mens forældrene nyder at give omsorg, indsnuse barnets duft, røre ved barnet og få det til at smile ved øjenkontakt og bevægelse. Det skaber positiv energi.

Følelsesmæssig afhængighed

Følelsesmæssig afhængighed er en del af alle menneskers liv, men nogle mennesker har svært ved at imødekomme den. Når nogen ved, at de ikke kan honorere deres børns eller partners behov, kan de udvikle skyldfølelse og føle sig uduelige.

Når barnet eller partneren oplever, at deres følelsesmæssige behov ikke bliver opfyldt, kan de føle sig uønskede. Det følelsesmæssige svigt kan skabe et tomrum i deres liv og få store konsekvenser for individet. Typisk kan børn og unge udvise usikkerhed eller koncentrationsbesvær eller blive opmærksomhedssøgende. De kan også gøre sig hårde og opsøge ungdomsmiljøer, der påvirker dem negativt, eksperimentere med stoffer eller ulovligheder, undlade at passe skole/uddannelse eller udvikle asocial adfærd, som medvirker til marginalisering.

Når en voksen ikke kan imødekomme børns og partners behov, skyldes det ikke manglende vilje. Den voksne må støttes til at sætte ord på sine følelser, og hvis det er svært at tale med familien, er det muligt at tale med sin læge og få professionel hjælp til at arbejde med sig selv for at blive befriet fra skyldfølelsen og bruge sin energi og overskud på at være til nytte for sine børn og sin partner.

Evig adskillelse

Vores eksistens og udvikling er primært forbundet til vores børn, partner, nære familie/venner og bygger på følelsesmæssige relationer. Både børn, unge og voksne mødes hver dag med forventninger om fx at møde i institution, skole eller på arbejde, hvilket kræver psykisk overskud, så den enkelte kan klare sig i forskellige sociale kontekster.

Vi gør vores bedste for at leve op til forventningerne, men nogen kan blive optaget af, at alt skal være perfekt og måles ud fra materielle ting. Ved total adskillelse gennem fx død eller skilsmisse vågner nogen op og spørger sig selv om meningen med livet. Det er for sent at ændre adfærd over for den mistede, og nogen har svært ved at leve med følelsen af, at de ikke har været mere for børnene, partneren, familien eller vennerne.

Kan man forberede sig på evig adskillelse?

Både ja og nej. Ja fordi vi alle hver dag fra morgenstunden kan styrke forbindelsen til vores elskede i form af nær og dyb kontakt. Det bidrager til noget unikt i vores liv at se babys smil, høre sine børns glade stemmer, og at alle på vej ud ad døren husker at sige: ”Farvel, jeg elsker dig, jeg glæder mig til at se dig igen ….kys kys”. Alle de små ting forbereder os til evig adskillelse.

Nej, fordi vi ikke kan undgå døden som eksistentielt grundvilkår, ligesom vi ikke altid kan forebygge skilsmisse. Når disse to former for adskillelse optræder i vores liv, tænker jeg, at vores positive samvær med vores kære familiemedlemmer kan lette den evige adskillelses smerte.