Gennem mine mange års arbejde som familieterapeut har jeg ofte oplevet vold i familier. Det gælder såvel fysisk som psykologisk vold. Når jeg og mange af jer hører om vold, tænker vi ofte, at man ikke kan være bekendt at være voldelig over for sit barn, sin kone, sin mand eller andre familiemedlemmer.
Ofte er forældrene voldelige over for deres børn, men mine terapeutiske erfaringer viser, at nogen af disse forældre enten ikke ved, hvad volden gør ved deres børn, eller de føler afmagt over for deres børn.
Vold har ingen berettigelse
Min terapeutiske erfaring viser, at forældrene ofte har mange forklaringer på deres voldelige handlinger. Jeg kan godt forstå deres forklaringer, men jeg vil på ingen måde, hverken i dag eller i morgen, acceptere vold mod børn og unge og heller ikke indbyrdes mellem voksne. Når forældre vil have min accept af deres voldelige handlinger, er mit svar meget enkelt: Deres vold mod børn og unge siger i virkeligheden meget om dem som forældre, for de er ikke ansvarlige forældre for deres børn.
De skal se på deres egne psykologiske, sociale, kulturelle og interne konflikter med enten partneren eller andre i familien. Uden at generalisere kan forældrenes voldelige sider skyldes ubearbejdede personlige problemstillinger. Når deres børn og unge kræver noget af dem som forældre, kan deres afmagt ofte komme til udtryk i voldelige handlinger.
Vold sætter spor i hele livet
Den voksne, der udøver vold, beder jeg kigge på den person, der bliver udsat for volden. Jeg siger: ”Når du er voldelig, så se deres kroppes bevægelser, lyt til skrigene mod din brutale handling og kig efterfølgende på personens trillende tårer. Mærker du noget hos dig, mens du er voldelig eller efterfølgende, er det tegn på, at du sidder med ubearbejdede følelser hos dig. Det kræver professionel støtte nu, ikke i morgen.”
Forældre og voksne har på ingen måde ret til at ødelægge andre mennesker, selvom nogle forældre kommer med forklaringer som at det er tilladt i deres kultur, og at de selv blev opdraget med vold osv. Som terapeut vil jeg ikke høre på deres begrundelse for deres brutale handlinger.
Du ødelægger børn, unge og voksne
Min terapeutiske erfaring viser, at mennesker der bliver udsat vold, kan kendetegnes med bl.a. følgende:
- mister troen på sig selv
- mister retten til at eksistere
- lader sine personlige grænser blive overskredet
- lavt selvværd og -følelse
- føler ikke, at der bliver sat pris på dem
- tilfredsstiller andre end dem selv
- har svært ved at koncentrere sig om skole og uddannelse
- har svært ved at passe sit arbejde
- har svært ved familieliv
- har svært ved at vise følelser for andre.
Jeg mener, at intet giver nogen forældre eller voksne ret til at udøve vold. Det kræver, at nogen i familien især over for børn og unge viser, at de kan være deres advokat. Fx kan en af forældrene kæmpe imod den anden partners vold ved at tage sig af børnene og ikke mindst støtte den voldelige partner i at få professionel hjælp.
Min terapeutiske erfaring viser, at når der er selvindsigt og erkendelse af volden og dens konsekvenser for ofrene og resten af familien, er der et udgangspunkt for en positiv forandring. Men det kræver i første omgang, at den voldelige person får støtte, og at man undervejs undersøger, om ofrene er i stand til at møde voldsudøveren og tale om de voldelige handlinger i et professionelt rum. Det vil give stof til eftertanke.
I mit terapeutiske arbejde husker jeg en ung, som var udsat for vold fra en af sine forældre, men den unge og forældrene var klar til at tale om det, der skete for den voldelige forælder. Jeg vil her til slut have voldelige forældre og voksne til at mærke efter og lytte til den unges skrig til far/mor: ”Stop stop – det gør ondt. Du er ved at slå mig ihjel.”
Vold er umenneskeligt og kan på ingen måde accepteres. De, der rundt omkring har viden om vold, skal skride ind og få den voksne til at gøre noget ved sine egne handlinger og få et menneskeværdigt liv i familien.
Sevgili Ahmet, Şiddet tema’sını işlediğiniz yazınızı okudum. Hem yaptığınız analizlere hem de çözüm önerilerinize katılıyorum. Sizinde belirttiğiniz gibi “şiddet” hiçbir sorunu çözmüyor. Tersine şiddet ,sorunu daha da çetrefil, içinden çıkılmaz hale getiriyor. Şiddet,şiddeti tetikliyor,besliyor,dal budak salmasına yolaçıyor. Sorunlarını şiddete başvurarak çözmek isteyen ( bunlar birey olsun, grup olsun, topluluklar yada milletler olsun) hep hüsrana bozguna uğramışlardır. Bilginin, sevginin, hoşgörünün ve karşındakini anlamanın açamayacağı kapı, yıkamayacağı kale yoktur. Daha bilgili,daha sevecen ve daha donanımlı, sorunların yada ortaya çıkan krizlere hazırlıklı olanlar, krizleri ve sorunları az hasarla atlatabilirler. Şiddeti toptan yoketmek ne yazık ki bir ütopyadır,ancak şiddeti minimalize etmek mümkündür. Bu bakımdan sizin gibi uzmanlara daha fazla ihtiyaç vardır. Herlev Gar’ından selamlar.
Hej Hasan
Tak for din meningsfulde kommentar. Jeg synes, du meget præcist perspektiverer, at vold avler vold, men at bl.a. viden, omsorg, tolerance og empati muligvis kan forebygge volden. Det er fundamentale forudsætninger for at forebygge vold.
Jeg er enig i, at det vil være en utopi at forestille sig alle individer, familier og nationer uden vold, men som du præciserer i din kommentar kan vold minimeres.
Min terapeutiske erfaring viser, at nogle familier har brug for både individuelt og som familie at skabe en bevidsthed om de fundamentale forudsætninger. Jeg tror på, at vi kan minimere vold, men det kræver, at fx vi professionelle bliver enormt skarpe i forhold til vold mod børn og unge og senere kan støtte den voksne, der udøver vold. Det kræver et langt, intensivt arbejde, og som sagt vil det kræve viljestyrke fra fx forvaltningen og trænede professionelle samt en helhedsindsats for at minimere vold.