I mit familiebehandlingsarbejde møder jeg forældre og børn med smerte i deres liv. I denne artikel har jeg børnenes smerte i fokus.

Familier oplever forskellige former for krise som skilsmisse, død, arbejdsløshed, økonomisk nedtur og flugt fra krig eller nød. Flygtninge rejser i håbet om bedre livsvilkår for deres børn, men rejsen er risikabel, og de lægger skæbnen i hænderne på menneskesmuglere, der er ansvarlige for mange uskyldige menneskers druknedød i havet.

Nogle forældre har ikke det nødvendige psykiske overskud eller den nødvendige viden og bevidsthed, så de kan tage hånd om deres børns oplevelse af situationen. Børn er af natur ikke krævende, så man skal lytte og give dem plads til på deres egen måde at give udtryk for deres oplevelse af hjemmet og flugten fra det oprindelige hjemland. Nogle forældre tror, at børnene har det godt, når de ikke hører noget fra dem.

Udtryk for smerte

Børn giver udtryk for deres smerte på forskellig måde, men fælles er, at det bl.a. viser sig på følgende måde:

• De kigger på deres omverden med et tomt eller vredt/aggressivt blik.
• De er tavse, indelukkede.
• De har svært ved at danne relationer og modtage omsorg fra forældre og andre, fordi de er utrygge og ikke stoler på voksne.
• De har en aggressiv adfærd, så når voksne viser omsorg, er de stort set altid på tværs.
• De har svært ved at koncentrere sig og er meget urolige ved kontakt med andre.
• I forhold til jævnaldrende venter de lang tid med at tale, tisser i sengen og har svært ved at holde på afføringen.
• De er ustrukturerede, spiser ikke sundt og har svært ved at tage imod omsorg fra forældre og nær familie.
• De vælger at isolere sig fra familie og jævnaldrende.
• De oplever, at de ikke har betydning for forældrene samt andre børn og voksne.

Ovenstående er ikke udtømmende, for hvert enkelt barn har sin egen måde at udtrykke smerte. Forældre, nær familien og også fagfolk kan have svært ved at forstå børns smerte, når de i en årrække har følt sig overset.

Forældre chokeres over børns reaktioner

En del forældre kan have svært ved at forstå deres børn og deres reaktioner, der som nævnt  typisk kommer til udtryk i relationen mellem børn og forældre. Uanset hvad er det vigtigt og af stor nødvendighed, at forældrene bliver på egen banehalvdel, når de oplever og mærker deres børn give udtryk for smerte. De skal reflektere over deres handlinger og liv, og hvordan de har påført deres børn smerte.

Jeg siger ikke, at forældrene bevidst påfører børnene smerte, men min erfaring viser, at en del forældre på grund af egen smerte over fx skilsmisse eller andet tab ændrer børnenes vilkår uden at have det nødvendige overskud til at give deres børn den absolut nødvendige omsorg og skabe nye rammer for børnenes trivsel. Forældrene magter ikke at beskytte børnene mod fx voldsomme familiekriser, konflikter og skilsmisse, fordi de står i en ekstremt svær situation.

Forældrenes ansvar

Det er forældrenes ansvar at skabe den nødvendige tryghed og ikke mindst anerkende børnenes oplevelse og følelser i forbindelse med voldsomme kriser i familien. Børn har ret til, at forældrene er der for dem, og at de handler bevidst for at få børnenes tanker og følelser få plads.

Når forældrene giver den nødvendige opmærksomhed, vil det for en stor del af børnene give ro. Ikke mindst kan forældrenes opmærksomhed medvirke til, at nogle forældre erkender, at de har brug for professionel hjælp, eventuelt fra myndighederne, så de kan skabe stabile vilkår for børn og forældre.

Hvis forældrene ikke tager ansvar for børnenes smerte, kan følelsen af smerte komme til at fylde meget i børnenes personlige, følelsesmæssige, sociale og kulturelle liv, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for deres voksenliv.

Jeg mener, at forældre og fagfolk må tage del i ansvaret for, at børnene får mulighed for at bearbejde deres smerte og få et meningsfuldt liv, hvor de trives i forskellige sociale kontekster.