I mit daglige arbejde møder jeg forskellige faggrupper, bl.a. psykologer, lærere, pædagoger og socialrådgivere. Når vi møder komplicerede problemstillinger omkring børn og unge, kommer vores faglige drøftelser nogle gange til at dreje sig om fx selvdestruktive unge, hvor nogen professionelle opfatter opgaven som umulig. Jeg kan også selv indimellem have den opfattelse, at det ikke er muligt at få unge, der adskillige gange har begået destruktive handlinger, ind på rette vej.

Mine mange års arbejde med børn, unge og familier viser mig, at selv om det nogle gange virker håbløst at støtte den unge eller barnet, må jeg ikke give op i mit daglige arbejde, men fokusere og tro på det enkelte barns og unges evner og ressourcer og blive ved med at arbejde med den enkelte unge.

Relationer og anerkendende menneskesyns betydning for unges udvikling

I det følgende vil jeg kort beskrive et ungt menneske, hvor en stor del af de professionelle var ved at miste troen på, at den unge kunne komme på rette vej. Sammen med socialrådgivere og lærere arbejdede jeg med den unge.

Efter at jeg havde stoppet arbejdet med den unge, ringede min telefon. Det var den unge, som spurgte, om jeg havde tid til at tale og mulighed for at mødes.

Selv om jeg havde stoppet arbejdet, gav jeg mig tid til at tale og mødes med den unge, som mange kaldte umulig eller håbløs.

På vores møde blev jeg endnu en gang overbevist om, at den unge havde evner og menneskelige ressourcer til at nå til et punkt i sit liv med klar selverkendelse og enorm reflektering over sine handlinger, både i personlige, følelsesmæssige og sociale sammenhænge, og en drive mod bevidst personlig, social og faglig udvikling.

Jeg var nysgerrig og spurgte, hvorfor den unge havde ringet til mig efter nogle år uden kontakt, og den unge sagde:

”Du så mig ikke som et problem fra første gang vi mødtes. Jeg følte, at jeg blev set og hørt, og du har altid sagt, at du troede på mig og mine evner.”

Afslutningsvis: Selv om mange møder komplicerede børn, unge og familier, vil jeg selv fokusere på den enkeltes ressourcer, være vedholdende, give tid og samarbejde tværfagligt, og jeg vil opfordre mine kolleger til at gøre det samme. Anerkendende menneskesyn og tro på den enkeltes evner, ressourcer og relationer mellem professionelle og unge har en væsentlig betydning for børns, unges og familiers udvikling.