I denne artikel har jeg fokus på en personlig oplevelse, som jeg har lyst til at dele med jer læsere. Det handler om to begivenheder, som jeg og forhåbentlig også I oplever som meningsgivende.

Meningsfuld stemning på tværs af kulturer

Ved første begivenhed var jeg inviteret til bryllup i familien. Her mødtes flere kulturer, fordi brudeparret har forskellig kulturel baggrund. Det fik mig til at reflektere over, at flere kulturer kan hygge og danse side om side.

I denne menneskemængde kunne jeg ikke lade være med at tænke over kulturens betydning for os mennesker. Stemningen blandt gæsterne viste tydeligt, at de respekterede hinanden og hyggede sig med dans og fremmedartet musik. Jeg er næsten sikker på, at de fleste gæster også oplevede den meningsfulde stemning.

Brudeparret mærkede tydeligt gæsternes aktive deltagelse i dans og musik fra forskellige kulturer. Det bidrog unikt til deres specielle dag, og brudeparret strålede og hyggede sig helhjertet sammen med deres gæster. Det viste, at kulturmøder ikke er et problem, men tværtimod en rigdom for os mennesker.

Hedder du ikke Ahmet Demir?

Ved den anden episode var jeg på vej ud fra festen for at tage hjem. Blandt de mange mennesker ved hoveddøren stod en ung pige i slutningen af 20’erne med et lille barn ved hånden. Jeg kunne ikke undgå at løbe ind i hende, da hun med meget ydmyg stemme spurgte, om jeg hed Ahmet Demir. Jeg svarede ja, og den unge kvinde spurgte, om jeg kunne huske hende. Det kunne jeg ikke umiddelbart, så den unge kvinde forklarede, at jeg for cirka 15 år siden kom i hendes familie for at hjælpe nogle af hendes søskende. Hun havde set mig til brylluppet og havde behov for at komme i kontakt med mig for at fortælle, at både hun selv og hendes søskende var på rette vej. Hun havde ikke kunnet lade være med at blive berørt, da synet af mig havde fået hende til at tænke over min hjælps betydning for hendes søskende.

Jeg så på den unge kvinde, der stod med sit lille barn, så hende være berørt og vise sin glæde med tårer. Jeg holdt om hende, så en del gæster undrede sig over, hvem den unge mor var.

Jeg deler denne personlige oplevelse med jer, fordi det endnu en gang viser, at vi fagfolk gennem vores arbejde opbygger relationer og meningsgivende kontakt. Selv om der går mange år, husker andre mennesker os og ikke mindst det terapeutiske eller pædagogiske arbejde, vi har udført. Den unge kvinde var den gang cirka 15 år, og det viser, at min arbejdsindsats gjorde indtryk på hende.

Mødet med den unge mor bekræftede endnu en gang, at relationer og meningsfuld kontakt mellem mennesker efterlader dybe spor i sjælen. Selv om der går mange år, bliver vi husket, og familierne kan sætte præcise ord på deres følelser for vores arbejde.

Selv om vi fagfolk kan opleve, at vores arbejde med børn, unge og familie virker håbløst, må vi aldrig glemme, at den dybe relation og meningsgivende kontakt kan føre det enkelte individ til et bedre liv. Det viste mit møde, hvor en ung kvinde så mig mellem 3-400 bryllupsgæster og ville kvittere for  mit arbejde.

Den kvittering gav mig energi og bekræftelse på, at jeg og I andre skal kæmpe for mennesker, der er i nød og har brug for professionel støtte.