Social kontrol har altid optaget både dem, der udsættes for det, og fagfolk, medier og politikere. I sidste uge satte TV 2 fokus på emnet, og det er jeg glad for. Jeg vil her give nogle bud på baggrunde for og indsatser mod social kontrol.

Uanset kulturel baggrund har ingen ret til at udøve social kontrol. Nogen tror, at de har ret til at kontrollere nær familie, men alle har ret til at leve egne liv, uden at nogen gør sig til dommer over det.

Baggrund for social kontrol

Social kontrol kan ske i alle grupper, men jeg vil her fokusere på muslimske grupper, hvor social kontrol i høj grad finder sted. Jeg vil dog understrege, at social kontrol ikke finder sted hos alle muslimer.

I familier, der udøver social kontrol ser man ofte, at den ældre generation er gået i stå og lever i en nostalgisk forestilling om deres eget hjemland for 30 – 50 år siden. Ud fra dette sætter de rammer for deres familie og anser selvstændighed for forkert.

Udøvere af social kontrol forstår ikke menneskers eksistentielle rettigheder. De ser det som skamfuldt, hvis nogen i familien vil tage ejerskab over deres eget liv. Hvis nogen er kritiske over for de ældres holdninger, kultur og traditioner, bliver de betragtet som familiens sorte får.

Ofte lever udøvere af social kontrol et parallelt liv, hvor de ikke ser sig selv som en del af samfundet, men tværtimod oplever dansk kultur som en trussel. Det er den, der gør deres familiemedlemmer danske, så de ikke retter ind efter de kulturelle rødder. Samtidig kæmper mange udøvere af social kontrol med en følelse af uduelighed, idet de ikke har kompetencer inden for fx kommunikation, inklusion, uddannelse og arbejde.

Konsekvenser for den enkelte

Nogle af dem, jeg har arbejdet med, har fortalt om at føle sig hadet, uønsket, nedladende behandlet og udskammet. De har fået at vide, at de ikke skal blive danske og tro, at lovgivning kan hjælpe dem, idet forældrene bestemmer og fastsætter reglerne.

Social kontrol er en krænkelse af individet. Kontakt til andre ses som en fare for familien, som forsøger at lamme individet personligt, socialt og følelsesmæssigt i håbet om underkastelse. Det kan være svært at forsvare sig mod dette, så individet har brug for støtte fra fagfolk, nære venner og andre uden for familien.

Hvordan støtter vi?

Overordnet skal politiske udmeldinger og lovgivning skabe klarhed på området, og frontpersoner skal være ekstremt opmærksomme på, om nogen udsættes for social kontrol.

Udsatte for social kontrol kæmper for at være en del af deres familie og vil ikke selv henvende sig til fagfolk og myndigheder. De frygter, at en sådan kontakt får store konsekvenser for deres familie. Derfor er det vigtigt at oplyse grupper, der har tendens til at udøve social kontrol, om deres handlingers konsekvenser i lovens forstand.

Desuden skal de, der udsættes for socialkontrol, have viden om deres rettigheder, og hvor de kan henvende sig for at få hjælp. Deres henvendelse skal tages alvorligt og ikke farves af familiemæssig og kulturel baggrund.

Hvis nogen har valgt at bryde båndet til sin familie, har de brug for nærvær for at fastholde beslutningen. Her kan fagfolk støtte, bibringe håb og hjælpe med beskyttelse mod udøverne af social kontrol, så den enkelte kan tage ejerskabet over sit eget liv.

Når nogen har besluttet at bryde båndet til familien, vil familien ofte udfordre myndighederne for at genoptage kontakten. Her må fagfolkene lytte til den enkelte, om vedkommende er klar til et møde, eller om der skal holdes fast i, at bruddet ikke er til forhandling. Dette gælder også ved personer under 18 år.

Jeg har god erfaring med at samarbejde med myndigheder omkring unge piger, der udsættes for social kontrol. Alt efter den enkeltes ønske støtter vi dem hjemme hos eller uden for familien. Typisk har de, der vælger at blive i lokalmiljøet som en del familien, en stærk vilje, og de tør tage de nødvendige konfrontationer med udøverne af social kontrol, så de opgiver kampen og lader dem være herre over eget liv.

Min erfaring viser, at individer uden uddannelse, arbejde og position i familie, netværk og samfund i høj grad har brug for samfundets hjælp til forme et liv på egne præmisser. Jeg håber, at vi sammen kan støtte grupper og individer til at komme fri af social kontrol og leve et værdigt liv.