Vi mennesker er konstant udsat for påvirkninger, både i vores eget private liv og i mødet med lokalsamfundet og den globale verden. Påvirkninger kan være mange ting, men i dette indlæg tænker jeg på krig og krigens konsekvenser for os. Her tænker jeg mest på børn og unge og deres udvikling.
Hvad er motivet for krigen?
Motivet eller forståelsen for krigen afhænger af den position og interesse, man har. Ud fra position og interesse definerer mennesker, også politikere og magthavere som Libyens Gadaffi og andre diktatorer, deres motiv for krigen.
De vestlige koalitionspartneres politiske og militære magthavere begrunder samstemmende bombningen af Libyen med, at de vil beskytte civile. Gadaffi siger, at Vesten er ude efter olie.
Hvorfor er koalitionen ikke interesseret i andre nationer fx kurdere?
Uanset om koalitionspartnere eller diktatorer angriber uskyldige civile, har de efter min mening ingen undskyldning for dette. Men jeg sidder med en del ubesvarede spørgsmål.
Fx siger koalitionen, at de vil beskytte civile i Libyen, men mange andre steder i verden udsættes civile for magthavernes overgreb. Her tænker jeg blandt andet på kurderne i Tyrkiet, Syrien, Iran og Irak. Deres historie er grusom. Magthaverne i disse lande slår hårdt ned på folkets kritiske politiske holdninger. At blive anerkendt som nation er en helt fundamental menneskeret, men når det kurdiske folk fremsætter deres ønsker og krav om anerkendelse, bliver de ofte mødt af magthavernes grusomme handlinger. Også mange andre nationer i verden bliver udsat for magthavernes overgreb.
Hvor er Vesten? Eller sagt med andre ord: Hvor er den nuværende koalitions interesse for de nationer og andre grupper, der bliver udsat for grusomheder fra magthaverne? Selv om koalitionspartnerne begrunder deres angreb på Libyen med forsvar af civile, må der være økonomiske interesser. Her tænker jeg på, at Libyen har olie. Folkeslag som kurderne har ikke naturlige råstoffer, og her bliver utallige mennesker undertrykt og slået ihjel af magthaverne.
Hvad gør krigen ved børn og unge?
Krigen er slem for mennesker, men værst for børn og unge. I mit daglige arbejde har jeg efterhånden mødt mange børn og unge, der kommer fra krigshærgede områder. Mange kan på afstand følge og forstå disse børn, men via mit arbejde kommer jeg tæt på familier med børn og unge, der har oplevet krig og er traumatiserede på forskellige måder. At se dem og høre om deres oplevelser, ja, jeg har svært ved at finde ord til at beskrive disse børn og unge. Deres sjæle er blevet ødelagt i krigen.
Krigens parter, både diktatorerne og koalitionen, gør noget ved disse børn og unge. Den politiske magt påvirker medierne, og via medierne forsøger parterne at berettige og retfærdiggøre deres krig. De viser, hvor meget og i hvor lang tid de bomber hinanden. Indimellem vises søndersprængte menneskekroppe, hvilket jeg tager skarp afstand fra, uanset om det er diktatorer eller koalitionspartere, der har slået ihjel.
Ikke mindst undrer det mig, at medierne ikke viser fx den humanitære støtte fra alle de mennesker, der kæmper for at hjælpe krigsofrene. Bruger koalitionspartnerne tilsvarende økonomiske ressourcer på humanitær støtte? Hvad gør koalitionsparterne for at støtte krigsofrene, her tænker jeg på børn og unge? Jeg oplever i min dagligdag, at nogle krigsofre venter i månedsvis på professionel hjælp. Er det menneskeværdigt, at krigsflygtninge, især børn og unge, ikke har mulighed for at bearbejde deres oplevelser fra krigen.
Jeg opfordrer til at skabe menneskevenlige vilkår for krigsofre fra forskellige lande. Hvis vi skal gøre en forskel fra diktaturet i deres hjemland, kræver det, at vi byder på menneskevenlige vilkår. Her tænker jeg på deres vilkår i Danmark, bolig, økonomi, sundhed og basale menneskerettigheder. At bearbejde børns, unges og ikke mindst deres forældres krigstraumer, så de kan have et menneskeværdigt liv.
I stedet for at investere i krigsmaskiner og ødelæggende krigsapparatur vil jeg hellere investere i mennesker og skabe vilkår, som giver værdige samfundsborgere.
Jeg vil afslutningsvis igen sige, at jeg oplever familier, som kommer til Danmark efter at være flygtet fra krig. Mange af disse familier lever under hårde vilkår og har helt konkret ikke råd til mad og vintertøj til deres børn. Hvor er disse familiers værdighed? Hvorfor bruger vi ikke økonomiske ressourcer på disse mennesker i stedet for at investere i krig og ødelæggelse?
Nej til krig og ja til menneskelige værdier! Vælg dialog i stedet for krig og anerkend gruppernes rettigheder i et menneskeværdigt samfund.
Ja hvor skal man blande sig og hvor skal man lade som ingenting, når der er krig det drejer sig om. I en så global verden som vi har i dag, burde alle mennesker på jorden eje den ret at de kunne føle sig trygge. Der burde efter min mening være et slags “sikkerhedsnet” der tråde i kraft når al fornuftig snak og forhandling var nytteløs. Ja der er mange steder i verden hvor folk er blevet hugget i stykker lige foran øjnene af deres egen familie. Vanvittigt. Rwanda Massacren, Krigen i Serbien Tyrkiet, Syrien, Iran,Irak ja man kan blive ved. Og nu i Libyen. Tænk at mennesket stadivæk er så snæversynet og fordomsfyldt, at det sker endnu i dag i vores ellers så oplyste verden. Hvor der bliver snakket om rumlighed og om at acceptere hinanden som man nu engang er? Ja krig kommer der til at være i denne her verden, så længe verden stadig består. Men som du siger Ahmet, vi må ikke glemme hvad al den djævelskab gør ved de mennesker, de stakkels børn og unge. Vi må være mere empatiske bruge vores sunde fornuft og hjælpe, møde de mennesker der hvor de er, nemlig i trauma og kaos. Vi må blive bedre til at sætte os ind i “hvordan de andre har det” og glemme os selv lidt mere. Men et er helt sikkert, man får ingen fred i verden ved at bruge vold. Krig kan ikke føre til fred.
Jóna
Krig har store omkostninger for mennesker.
Tak for din kommentar. Uanset hvor vi kigger hen omkring os, er der krig og ødelæggelse, som har store konsekvenser for mennesker, ikke mindst for børn der bliver traumatiseret i krigen. Det undrer mig, at når det handler om krig og ødelæggelsesvåben, er Danmark og andre lande hurtige på aftrækkeren for at finde økonomiske midler. Ifølge medierne har Danmark allerede brugt 40 millioner kroner til krigen i Libyen, og disse penge ryger ind i krigsindustrien, der sælger våben. Jeg savner, at disse ressourcer bliver brugt til humanitært arbejde.
Ud fra hvad jeg hører i medierne, er der også massakrer i Elfenbenskysten, men jeg ved ikke, hvad koalitionen eller andre supermagter har gjort for at gribe ind og stoppe massakrerne mod uskyldige mennesker?
Jeg er meget enig med Jona i, at hvert enkelt menneske har ret til at være på jorden, og ingen politiske systemer, diktaturer eller supermagter har ret til med krig og ødelæggelsesvåben at ødelægge livet for mennesker og traumatisere dem for resten af livet.