Nå vi debatterer diskrimination og fordomme, tænker vi ofte på, at grupper med danske og andre etniske rødder er fordomsfulde og diskriminerer hinanden.
Jeg har holdt en række foredrag for forældregrupper, bl.a. muslimske familier i Esbjerg i går aftes, hvor temaet var børn og børneopdragelse. På et møde i juni undrede man sig over, at kun få fædre havde deltaget i de to tidligere foredrag. For at komme i kontakt med fædrene foreslog nogen at arrangere det næste foredrag den 31.10.2013 i moskéen. På den måde kunne man komme i kontakt med fædregruppen.
Jeg syntes, at idéen var god, fordi mange fædre ikke reagerer på den traditionelle måde, hvorpå vi kommunikerer for at komme i kontakt og motivere dem til at deltage.
Min refleksion over i aftes
Målet var at komme i kontakt med en bred gruppe fædre med blandet baggrund, men det lykkedes ikke. Da jeg mødte op i moskéen, var stort set kun den somaliske gruppe mødt op.
Jeg kan ikke lade være med tænke over, hvor den arabiske, tyrkiske, kurdiske, bosniske og andre etniske grupper blev af? Jeg ved det ikke, men kan ikke lade være med at tænke på, om de har troet, at et foredrag om børn og børneopdragelse i den somaliske moske kun var for den somaliske gruppe? Desværre tror jeg, at fraværet skyldtes indbyrdes fordomme og diskrimination mellem grupperne. Hvad er ellers begrundelsen for de få nationaliteter, heriblandt en håndfuld danskere fra den lokale skole?
Fordomme over for den somaliske gruppe.
I forbindelse med foredrag for og undervisning af forældre og professionelle hører jeg bl.a., at somaliske forældre ikke interesserer sig meget for deres børn og et samarbejde. Min personlige erfaring viser det modsatte. Jeg har i årenes løb mødt mange somaliske forældre med stor interesse for deres børn og disses udvikling. Bl.a. viste fædrene i går stor interesse og var nysgerrige efter viden om, hvordan de bedst kan støtte deres børn. Nogle af fædrene ønskede et personligt møde med mig for at drøfte nogle af temaerne omkring børn og familie.
Jeg oplevede velvilje fra fædrene og interesse for nye input og viden om børn og deres udvikling.
Jeg mener, at den somaliske gruppe, som åbnede deres moske til aftenens arrangement, viser, at gruppen er villige til at bruge moskeen til andre formål. Det har jeg ikke oplevet hos andre muslimske grupper.
Hvad skal der ske med vores fordomme og diskrimination?
Når jeg bruger ordet diskrimination, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at der i moskéen i går var en skillevæg mellem de få mødre og den store gruppe fædre. I min verden er den skillevæg mellem mænd og kvinder diskriminerende. Når der bliver stillet spørgsmål og debatteret, var mænd og kvinder afskåret fra at se hinanden, og det bryder jeg mig ikke om.
Nå jeg kommer som foredragsholder og selv synes, det var en god ide at holde mit foredrag i en moske, forventer jeg ikke den opdeling. Jeg har lært, at næste gang jeg skal holde oplæg i en moske, skal jeg forhøre mig om, hvorvidt mænd og kvinder adskilles med en skillevæg. I så fald vil jeg foretrække et andet sted, hvor deltagerne kan se hinanden og være sammen på en ligeværdig måde. En skillevæg klæder efter min mening ikke moderne mennesker. Jeg respekterede den somaliske moskes valg, men er ikke enig i det.
Jeg vil opfordre muslimske organisationer lokalt og på landsplan til at kigge på sig og finde ud af, hvordan de kan arbejde sammen på tværs. Sådan en aften som i går, hvor temaet var børn, børneopdragelse og udvikling, har almen interesse. Alle forældre bør vise interesse og deltage. Jeg mener, at vi i kraft af forskellige kulturelle baggrunde kan udvikle hinanden. Ingen kulturer eller nationaliteter ligger inde med den endegyldige sandhed.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg må fastholde min oplevelse af, at det manglende fremmøde i går i høj grad skyldtes indbyrdes fordomme mellem grupperne.
Jeg opfordrer enhver borger til at tænke over, at du kan blive inspireret af andre nationaliteter, samt hvad du kan gøre som enkeltperson eller forening, for at nationaliteter mødes på tværs af kulturer og religioner, og vi kan være forbilleder for vores børn og unge. Hvis vi som borgere, foreninger og politiske repræsentanter ikke tager initiativer på tværs af kulturer, har vi selv været med til at ”indoktrinere” dem med vores fordomme og diskriminerende holdninger til andre nationaliteter. På den måde er vi med til at grave dem og os-grøften dybere.
Som samfundsborger må du tage ansvar og i dine konkrete handlinger vise, at andre nationale baggrunde og religiøse grupper er lige så meget værd som dig selv, din nationale baggrund og din religion.
Jeg håber, at paraplyorganisationerne for forskellige etniske grupper i deres arbejde også fokuser på, hvordan de kan gøre op med indbyrdes fordomme og diskrimination blandt grupperne.
