TV2’s dokumentarudsendelse Moskeerne bag sløret satte tirsdag den 1.3.2016 fokus på Grimhøjmoskeen i Aarhus. Jeg har fulgt omtalen, så udsendelsen og kommenterede den på TV2 News. Jeg tager kraftigt afstand fra Grimhøjmoskeens imam, der taler om stening af utro kvinder, at kvinder ikke må arbejde, og at man må bruge vold mod børn i forbindelse med opdragelsen.

Grimhøjmoskeens imams religiøse budskab, retorik og syn på kvinder og børn siger meget mere om imamen og folkene omkring ham end om deres forståelse og formidling af islam som religion.

Jeg ved ikke, om imamen har en uddannelse, men mit gæt er, at han har sin viden om religionen fra mundtlige overleveringer. Jeg kender ikke hans specifikke baggrund, men det land, hvor han er født, opvokset og eventuelt gået i skole, tænker autoritært i opdragelsen. Man ser mennesker som objekter, og imamen som en autoritet. Dermed kan man overtræde fx kvinders og børns rettigheder på det groveste og bruge religionen til at fastholde magt og dominans.

Jeg tager kraftigt afstand fra Grimhøjmoskeens imams menneskesyn og formidling af religion. Efter min faglige vurdering er han på ingen måde pædagogisk kompetent til at undervise børn.

Muslimske kvinder og børn kæmper for deres rettigheder

Mine mange år med familiebehandlingsarbejde i bl.a. muslimske familier viser tydeligt, at mange kvinder ikke finder sig i, at manden dominerer i ægteskabet. Et af tegnene er, at unge kvinder flygter fra familien, som vi har set det i tv.

Når børnene bliver 12 – 13 år, begynder de typisk et opgør med familien. De vil ikke finde sig i måden, hvorpå deres forældre vil opdrage dem, og som imamen præsenterede i udsendelsen.

Udsendelsen viser mig, at vi skal fokusere på, at fagfolk med kontakt til børn fra disse familier eller med kontakt til moskeer skal være ekstra opmærksomme på børnenes trivsel. De skal have kontakt med familierne, og ved den mindste mistanke om vold mod børnene mener jeg helt klart, at myndighederne skal underrettes, så børnene kan få den rette hjælp.

Vi skal have et tæt samarbejde med kvinder, som ønsker hjælp til at kæmpe mod undertrykkelse og mandens dominans.

Myndighederne skal have en form for tilsyn med de forskellige moskeer, så de ikke kan gøre børn og unge sårbare over for vold og skade deres personlige, faglige og sociale udvikling. Det må ikke være muligt, at unge radikaliseres og udvikler ekstreme religiøse holdninger.

Imamer skal have en formel uddannelse og ikke blot viderebringe tilfældig overleveret viden om islam.

Jeg tager endnu en gang kraftigt afstand fra Grimhøjmoskeens imams konkrete anvisninger af, hvordan børn skal slås i forbindelse med indlæring af religionen.

I mit daglige arbejde i muslimske familier opfordrer jeg selv forældrene til at være opmærksomme i forhold til deres børns religiøse undervisning. Jeg vil opfordre alle fagfolk omkring muslimske familier til at bruge tid på at gøre forældrene opmærksomme på, at fx Grimhøjmoskeens imams metoder og menneskesyn skader deres børn.

Jeg forsøger at få forældrene til at vågne op ved at gøre dem opmærksom på, at de nævnte metoder kan nedbryde deres børns selvværd og -tillid, så børnene bliver usikre. Det kan føre til, at de bliver demotiverede og fx ikke vil i skole. Det betyder igen, at forældrenes drøm om en bedre fremtid og uddannelse for deres børn, falder på gulvet.

Metoderne kan få børn til at udvikle en aggressiv adfærd og foretrække hårde ungdomsmiljøer, hvor de risikerer at komme på kant med loven. Børnenes vrede mod imamen kan blive kanaliseret mod andre i familien eller samfundet og udmønte sig i vold.

Det er mange muslimske familiers mareridt, at det kan gå galt for deres børn, hvis de bliver radikaliseret.

Grimhøjmoskeen skal efter min mening ikke have lov til at ødelægge børn. Forældrene skal støttes i at passe på deres børn, og hvis de ikke selv er i stand til det, må myndighederne træde i karakter.

Uddannelse til imamer