I det daglige pædagogiske arbejde, fx i daginstitutioner, skoler og behandlingsinstitutioner, kan nogen opleve udfordringer i samarbejdet med tosprogede forældre. Hvis du/I står i den situation, er der her mulighed for at se mine ydelser og forskellige foredrag.

Jeg har et foredrag om samarbejde med tosprogede forældre. Det kan du læse om i dette link. Det er ikke sikkert, at foredraget rammer alle læsere, men du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende telefonsamtale eller skrive en mail om det, du/I er optaget af i jeres dagligdag. Så kan jeg tilpasse foredraget ud fra det, du/I finder vanskeligt i jeres samarbejde med tosprogede forældre.

I mit oplæg om samarbejde med tosprogede forældre tager jeg udgangspunkt i daglig pædagogisk praksis, kombineret med forskellige teorier og understøttet af konkrete case fra mit eget pædagogiske og terapeutiske arbejde, som kan give stof til eftertanke.

Min tilgang til arbejdet med tosprogede forældre kan ofte åbne for et konstruktivt samarbejde.

I mit oplæg om at samarbejde med tosprogede forældre har jeg bl.a. fokus på følgende emner:

  •  Mødet mellem den professionelle, den enkelte og forældregruppen. Hvad foregår der i mødet?
  • Hvad sker der verbalt og nonverbalt i mødet mellem forældre og professionelle?
  • Jeres værdier og hvordan jeres værdier virker i relation til samarbejde med tosprogede forældre.
  •  Er jeres pædagogik inkluderende eller ekskluderende?
  • Skal der være en særlig samarbejdstilgang i forbindelse med samarbejdet med tosprogede forældre?
  • Indsigt i familiens kulturelle udvikling.
  • Bud på forældrenes og de professionelles syn på og fordomme over for hinanden. Hvordan minimeres negativt syn og fordomme?
  • At mit oplæg får de professionelle og ikke mindst den enkelte institution til at reflektere og eventuelt udvikle deres institution og pædagogik/undervisning, så den bliver rummelig og inkluderende.

 

Læs også om:

Tilbage til foredrag og kurser

Tilbage til “Blog”

Foto: Flickr

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X