Det sidste års tid har jeg brugt tid på efteruddannelse, og jeg er lige blevet færdig med min efteruddannelse som eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI).
I mit professionelle arbejde har jeg fokus på mennesker og deres resurser. Jeg er meget optaget af menneskets unikke evner og menneskets værdi, men i det daglige arbejde har jeg selv og en del andre fagfolk af en eller anden grund svært ved at fokusere på menneskelige værdier og resurser. Via mit behandlingsarbejde har jeg udviklet mig personligt og fagligt, hvilket får mig til at holde fast ved menneskers særkender og resurser. 
Jeg oplever gang på gang, at jeg har samarbejdet med familier og unge, hvor vi har set familiens og de unges vanskeligheder som umulige og håbløse. Jeg er glad for, at en stor del af disse familier og unge i dag udfylder deres plads i familien og samfundet i kraft af enten arbejde eller uddannelse. Derfor er jeg glad for min tyrkertro på, at selv de meget komplicerede problemer kan løses. Andre fagfolk og jeg samarbejder med stor glæde med familier og unge om deres vanskeligheder.
Jeg er overbevist om, at det bedste, vi som faggruppe og samfund kan gøre, er at arbejde for at skabe rum og udviklingsmuligheder for de familier og unge, der har brug for støtte. I sidste ende kan det godt betale sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X