Overskriften til min refleksion stammer fra en sygeplejerske på et hospital, hvor jeg var på besøg i forbindelse med min mors knæoperation.

Der kom en sygeplejerske, der skulle pleje både min mor og en anden patient, og sygeplejersken kunne ikke lade være med at dele sin refleksion med mig og min bror. Sygeplejersken havde observeret, at min mor fra sin ankomst og til sin udskrivning fra sygehuset var omgivet af familiemedlemmer. Vores besøg hos mor fik sygeplejersken til at tænke på, at det måtte være dejligt at have familie og venner, der kom på besøg. Mens hun talte, fik hun tårer i øjnene og fortalte, at hun fx så danskere, der ankom og forlod hospitalet alene og tog hjem, hvor de ikke havde nogen, der kunne tage sig af dem..”.

Sygeplejerskens observation fik mig til at tænke på:

At hun er en professionel med hjertet på rette sted. Ud over at være professionel tænker hun også medmenneskeligt og lægger ikke skjul på, hvordan hun har det.

At hun med sin observation fik mig til at tænke, at fællesskab og sammenhold og ikke mindst omsorg for hinanden, især for mennesker der er indlagt på hospitalet, har en helbredende effekt.

At hun oplever, at familier af anden etnisk herkomst har mere sammenhold, tænker mere kollektivt og er opsatte på fællesskab, får mig til at tænke, at det for nogen kan virke sådan, og det er godt for den enkelte familie og det enkelte menneske. Jeg vil dog påpege, at man ikke kan generalisere. Hos familier med udenlandsk baggrund kæmper den ældre generation for sammenhold og fællesskab, men desværre peger både mine private og mine professionelle oplevelser på, at udviklingen går fra kollektiv og sammenhold til individualisme.

Jeg bliver personligt meget berørt af sygeplejerskens personlige og menneskelige udmelding om sine observationer. Det får mig til at tænke og endnu engang få bekræftet, at selv om vores levevilkår kan være med til, at vi ikke har tid til hinanden og bliver selvoptagne, er det væsentligt for hver enkelt af os at tilhøre et fællesskab. Medmenneskelig kontakt har betydning for vores eksistens og liv, den giver livet mening.

Jeg er overbevist om, at blandt andet vores tilknytning og kontakt til familie og andre mennesker giver livet mening. Det kræver energi og overskud at have tilknytninger og relationer, men jeg mener, det er noget, vi må prioritere i vores liv. Energi og overskud skal også bruges til nærkontakt og relationer, der kan have gensidig betydning for mennesker.

Betydning skal forstås på den måde, at den enkelte føler sig set, anerkendt, værdsat og betydningsfuld for andre. Dette giver energi og livsglæde, og den enkelte giver tilbage til andre individer eller til fællesskabet.

Vi mennesker kan ikke eksistere uden anerkendende relationer.