Jeg blev inspireret til denne artikel om virksomheders krisehåndtering, fordi en virksomhed i servicesektoren henvendte sig om hjælp til deres medarbejdere, der var ramt af en krise. Virksomheden har en gruppe af medarbejdere med forskellige nationaliteter, og de havde arbejdet sammen i mange år, da deres kollega og leder pludselig døde af hjertestop. Medarbejderne fik et chok over det uventede dødsfald.

Hvad gør død ved kollegerne?

Hvert enkelt menneske reagerer forskelligt og udviser forskellige reaktioner, bl.a. følgende:

• Finder ikke ord til at udtrykke sig med, føler sig lammet i hele kroppen:
  • Hurtig hjertebanken.
  • Mangler ord.
  • Mærker ikke sig selv fysisk og/eller følelsesmæssigt.
  • Føler meningsløshed.
• Frygter, at døden kommer tæt på en selv.
• Har uro i sjælen, både i privatlivet og arbejdslivet.
• Stress og søgen efter en forklaring på det pludselige dødsfald.
• Ved ikke, hvad man skal sige til den afdødes pårørende.
• Mister energi og motivation for arbejdet, er kede af det og føler skyld over ikke at have hjulpet den afdøde, fx hvis vedkommende har givet udtryk for sygdom osv.
• Tvivler på, om det er okay i arbejdssammenhæng at give udtryk for dybe følelser for den afdøde kollega, og hvordan man skal reagere på andres dybe følelser.

Muligheder for støtte til medarbejdere i krise

Mine erfaringer med lignende kriser i virksomheder eller organisationer er, at leder og medarbejdere tager ansvar for sig selv og fællesskabet. De giver udtryk for, hvordan de har det med pludselig at have mistet en kollega.

• Lederen tager hånd om medarbejdergruppen ved at indkalde til møde og give god tid til at lade den enkelte udtrykke sig om, hvad der er sket.
• Ledere og medarbejdere i krise forsøger at være sig selv og fortæller hudløst ærligt, hvordan de har det med det, der er sket på deres arbejdsplads. Jeg kan dog ikke afvise, at nogle ikke vil udtrykke deres følelser, men lægger låg på. Det kan skyldes flere forhold.
• På baggrund af sit kendskab til medarbejdernes interne relationer og reaktioner på det skete giver lederen medarbejderne en tilbagemelding om, at lederen arbejder på, at hele gruppen får den rette hjælp og eventuelt individuelle samtaler med fagfolk.

Krisehåndtering

Ud fra det skete og med hjælp fra leder og medarbejderrepræsentanter findes en krisehåndtering, der passer til medarbejdergruppen eller individet, for der er ingen færdig formel for krisehåndtering i virksomheder. Min krisehåndtering kunne fx være:

• Kort præsentation af min erfaring med krisehåndtering.
• Præcisere rammer og vilkår, fx hvor meget tid har vi, og gruppens og den enkeltes mulighed for krisehjælp.
• En runde blandt medarbejderne, hvor hver enkelt bliver bedt om at tage ansvar for sig selv og give udtryk for sine dybe følelser, dvs. hvordan de har det med deres kollegas pludselige død.
• Når runden er færdig, vil jeg opridse, hvad jeg hørte som fællestræk for dem, og tage endnu en runde, denne gang med fokus på det, der var fælles for dem.
• Give den nødvendige tid til den enkelte medarbejder, der er berørt af den aktuelle situation.
• Dialog med medarbejderne for at høre personlige og faglige erfaringer med lignende situationer, og om de kan sætte ord på, hvordan de forholder sig til situationen.
• Via runden vil jeg forsøge at støtte den enkelte og få gruppen til at tage hånd om deres tab og chok. Her vil jeg opridse krisereaktioner og fortælle om min egen personlige krisehåndtering ved dødsfald i nærmeste familie.
• På baggrund af mit samvær med medarbejdergruppen giver jeg leder og medarbejderrepræsentanter min faglige vurdering af, hvad de skal fokusere på og gøre i forhold til medarbejderne.

Krisehjælp og mulighed for at støtte medarbejdergruppen er en investering, som har stor effekt på det psykiske arbejdsmiljø, motivation, trivsel og samarbejde blandt medarbejderne.

Via krisehjælpen fra arbejdsgiveren føler hver enkelt medarbejder, at arbejdsgiveren i ord og handling forstår deres tab, sorg og krise og finder den rette hjælp.