Vi har alle hørt om krigen mellem israelere og palæstinensere i Gaza. Uanset baggrunden for problemerne har vi set, at den uskyldige civilbefolkning og børnene er blevet ofre for krigen, især under Israels seneste angreb.

Det ideelle ville være, hvis parterne eller andre politiske kræfter kunne hjælpe med at finde en fredelig løsning på den uendelige konflikt, som efterhånden har kostet mange menneskers liv. Desværre udvikler konflikten sig til en krigstilstand, som kan påvirke os alle sammen.

Her tænker jeg især på, at når palæstinensiske eller andre mellemøstlige børn og unge i det nye år møder i institutioner og skoler, vil jeg opfordre fagfolk til at være opmærksomme og ikke overse reaktioner, som kan have konsekvenser for det enkelte barn, der isolerer sig med mange ubearbejdede følelser, blandt andet ”hadske følelser”, som kan medvirke til at fastholde disse børn i isolation.

Det kan også være, at de udtrykker deres følelser på en uhensigtsmæssig måde over for deres jævnaldrende eller fagfolk. De kan have en opfattelse af, at verden er imod dem og deres nation, eller at verden er medvirkende til, at deres familiemedlemmer bliver dræbt i krigen.

Hvis vi i pædagogiske sammenhænge oplever, at børn og unge viser reaktioner i denne retning, skal vi ud fra vores professionelle kontakt forsøge at få dem til at fortælle deres tanker, fx i klassen eller andre sociale sammenhænge. De andre børns og unges tilbagemeldinger vil være en stor hjælp for dem.

Jeg er sikker på, at andre børn og unge tager stærk afstand fra den krig, som vi er vidner til.