Jeg kommer til verden alene og forlader verden alene

På det sidste har medierne sat fokus på ensomhed, bl.a. blandt ældre borgere. Temaet ensomhed får mig til at bidrage til debatten ud fra mine mange år med terapeutisk rådgivning og vejledning til familier, børn og unge på tværs af kulturer.

Jeg har familie og venner

I mit daglige møde med mennesker taler de om sig selv, deres nære familie og sociale netværk som en stor familie, som de værdsætter. Den overbevisning går mange mennesker rundt med. På en travl dag virker det på det ”overfladiske” plan som om, vi mennesker har en stor familie og et omfattende socialt netværk. Vi lever med den følelse, som i sig selv også er okay, men du ved udmærket selv, at du i perioder kan føle dig ensom, selv om du har en stor familie og et godt socialt netværk.

Du ved det selv

Du kender selv følelsen af ensomhed, så jeg spørger dig, om du tør sætte ord på den over for dine nærmeste. Jeg oplever gang på gang mennesker, der i dagligdagen omgås mange mennesker, har stor familie og et socialt netværk, men alligevel i årevis går med en følelse af ensomhed. Nogle af dem frygter for at sætte navn på deres inderste følelse af ensomhed. De frygter deres nærmestes reaktion, og at omverdenen dømmer dem. Gennem mit arbejde har jeg mødt disse udsagn, og jeg vover at påstå, at mine læsere også kender til dem:

• Jeg ved selv, hvor ensom jeg er, efter at jeg mistede min kære partner.
• Jeg ved, hvilken pris jeg har betalt for min ensomhed i form af manglende kontakt til mine børn.
• Jeg havde det enormt dårligt med at blive fyret fra mit arbejde og tør ikke sætte ord på min ensomhed efter fyringen.
• Jeg lever med en kæmpestor sorg, efter at jeg mistede min kære til døden. Lige efter viste mine nærmeste deres omsorg, men efter et stykke tid måtte jeg lægge låg på mit tab og min sorg.
• Jeg blev frosset ud af min familie og mit sociale netværk pga. fejltrin i mit liv, fx druk, hasard, misbrug af euforiserende stoffer osv.

Mere kan føjes til listen, men det er interessant, at uanset om de mennesker, der bliver ramt af eksistentielle livsvilkår, er ressourcesvage eller -stærke, har det ikke den store betydning. Når det kommer til stykket, er de alene om alt.

Jeg er ensom

Ensomheden er en af del af vores eksistens uanset kultur, religion og hjemland. Om vi kan gøre noget ved ensomheden, er der forskellige syn på og holdninger til fra bl.a. politikerne, fagfolk og almindelige samfundsborgere. Der er taget flere initiativer i forhold til ensomhed fx i form af sociale aktiviteter, frivillige besøgsvenner og forskellige former for professionel støtte. Disse initiativer har uden tvivl betydning for nogle af de ensomme sjæle og gør en forskel for dem.

Jeg er overbevist om, at når det kommer til stykket, er vi alle ensomme. Følelsen dulmes til en vis grad af vores nære relationer til familien og omgivelserne. Men mærker du efter, har du oplevet sorg og tab, som du ikke kan dele, selv om du har en stor familie og et godt socialt netværk. Du må leve med din eksistentielle følelse af smerte, savn og afmagt.

Tag vare på ensomheden

Det er muligt, at nogle af læserne er uforstående over for mine bud på at tage vare på ensomheden. Jeg mener som sagt, at ensomheden er et eksistentielt vilkår, men også en følelse som så mange andre. Vi mennesker er opdraget til at tage imod vores elskede med åbne arme. Det er en dejlig følelse for vores sjæl, men vi har svært ved at forholde os til ensomhed.

Min terapeutiske erfaring viser, at folk, der erkender deres ensomhed og arbejder med sig selv i forhold til den, sammenligner den med dette: ”… hvis man mister sine kære og ikke erkender deres død og tabet af dem, men forsøger bare at leve videre, vil livet være smertefuldt på alle måder. Hvis man erkender sine kæres død og tabet af dem, kan man leve med tabet, sorgen og glæden over at have haft dem i deres liv. Dvs. at erkendelsen baner vejen til at mærke de betydningsfulde oplevelser, man har haft.”

Den udmelding får mig til at tænke, at vi må øve os i at tilpasse os situationen og sætte ord på vores ensomhed, men med den indstilling at det er din egen ensomhed. Vi skal ikke finde årsager eller give andre skylden for vores ensomhed.

Når mennesker tager ejerskab for deres egen ensomhed, åbnes nye døre til både den nære familie og de sociale relationer. De kan række en hjælpende, omsorgsfuld hånd. Det væsentlige er, at når man sætter ord på og tager ansvar for sin ensomhed over for omverdenen, vil nogen kunne mærke en kæmpe forløsning af ”knuden” i hjertet, som man har brugt en enorm mental energi på at holde skjult for fx sin nære familie.

Når du sætter ord på din ensomhed, får det dig til at bruge energi på dig selv. Dine relationer til din nære familie og dit sociale miljø bliver ikke så anspændt, som det har været, fordi du med din udmelding ”annoncerer” din ensomhed. Omverdenen vil acceptere din følelse uden at skulle gætte sig til, hvad der er i vejen med dig.

Ensomhed er smertefuld, men vi skal hver især finde vores stil og som sagt tage vare på vores ensomhed for at få det bedste ud af livet.