I forbindelse med mit arbejde med etniske unge og familier hører jeg i ugens løb ofte følgende fra de unge: ”Jeg er træt af jeres krav…”.

Det undrede mig, hvad de unge mente med det, så da jeg i forbindelse med en familiesamtale undersøgte, hvad der lå bag de unges udmelding, viste det sig, at forældrene forsøgte at opdrage de unge med det, jeg vil kalde traditionel autoritær opdragelse, selv om de unge er født og opvokset her i landet.

Der er en kløft mellem de unge og forældrene, og de har svært ved at forstå hinanden. Her mener jeg, at det er forældrene, der skal forstå de unge, deres vilkår og udvikling. Når forældrene har svært ved at forstå de unge og deres udvikling, giver forældrenes opdragelse, krav og forventninger anledning til voldsomme sammenstød mellem forældrene og de unge.

For ovennævnte familie og andre familier i samme situation vil jeg opfordre de professionelle, der har kontakt til disse etniske familier og unge, til at være opmærksomme på, hvorfor at fx unge ikke trives og kan være aggressive. Her mener jeg, at årsagen blandt andet kan være, at forældrenes opdragelse og forventninger gør det svært for de unge at fungere i forskellige sociale sammenhænge.

I forhold til den konkrete oplevelse gik det op for mig, at selv om vi professionelle i vores arbejde fokuserer meget på den unge, fik jeg først nu øje på, at unges dårlige trivsel uden for hjemmet kan have noget at gøre med forældrenes traditionelle opdragelsesmetoder og forventninger.

Ud fra den konkrete oplevelse sagde jeg til forældrene, at jeg ville have en samtale med dem om, hvordan de skulle forholde sig og reflektere over deres opdragelsesmetoder og ikke mindst deres forventninger til den unge. Selv om forældrene ville have, at jeg skulle fokusere på deres unge og se dem som problemet, fastholdt jeg, at forældrene havde medansvar for de unges problemer.

De kunne se på mig, at jeg ikke kun ville fokusere på de unge, så de gik med til, at vi skulle se på deres metoder og forventninger til deres unge, og ikke mindst skulle vi se på, hvordan de kunne støtte deres unge.

Jeg vil afslutningsvis opfordre alle professionelle til at være enormt reflekterende over, hvad der sker med børn og unge i samspillet med deres familier. Forsøg at være nysgerrig over disse refleksioner, vær undrende og hold gerne fast på forældrenes medansvar. Selv om nogle forældre er afvisende, når man stiller krav, og undrer sig over, at man stiller krav til dem, mener jeg, at man ud fra sine refleksioner skal holde fast i det, man ser.

Det handler ikke om give skyld, men snarere om at få forældrene til at reflektere over deres opdragelsesmønstre og forventninger. I samarbejde mellem forældrene og den professionelle kan forældrene justere deres opdragelse, forventninger og handlemønstre over for de unge, så de kan være en større støtte for deres børn og unge.