Hvorfor døde to flygtningebørn?

Den 19.10.2017 fik vi den tragiske nyhed, at en flygtningefamilie fra Congo, bosat i Haslev, havde mistet en 15-årig datter og en syvårig søn. Årsagen er endnu ukendt, men ud fra hvad jeg har hørt, vil jeg her bidrage med at afklare, hvad der kan have medvirket til børnenes død.

Jeg har fuld respekt for myndighedernes efterforskning, men ønsker at komme med inspiration til, hvordan vi fremover kan undgå sådanne ulykkelige situationer.

Den enkelte læge og sundhedsvæsenet har i den konkrete situation sikkert gjort deres bedste, men der har været sprogbarrierer, som kan have udløst tragedien.

Lægehjælp

Lægehjælp

Hvad har I spist?

Helt naturligt vil lægen spørge, hvad familien har indtaget, for på den måde at finde grunden til sygdommen, men når familien ikke forstår sproget, kan de helt enkelt have svaret: ”Vi har spist mad”. Det svar kommer lægen ikke langt med, så der er tydeligvis behov for en tolk, men har man tilkaldt en?

Dårlig tolkning kan også have alvorlige konsekvenser. I det følgende prøver jeg ud fra egne erfaringer at forestille mig kommunikationen mellem lægen og flygtningefamilien med dårlig tolkning:

Lægen: ”Spørg forældrene, hvad familien har spist, og hvilke ingredienser de har brugt i maden, fx om de har brugt svampe.”

Tolken: ”Lægen spørger, om I har spist mad?”

Tolken mangler her sproglige kompetencer. Det gør lægens arbejde svært og kan koste liv.

Hvad kan vi lære af tragedien?

Jeg har gennem mine mange år som familiebehandler arbejdet med mange tolke, og en dårlig tolk oversætter ikke alt det, lægen vil undersøge, fordi tolken ikke har et tilstrækkeligt ordforråd.

Gennem mit arbejde har jeg mødt forskelligt sundhedspersonale og andre fagfolk, som arbejder med etniske minoriteter og flygtningefamilier, og mit konkrete bud på at undgå lignende situationer er:

  • Sundhedspersonalet skal kende til etniske minoriteters sygdomsforståelse og tilegne sig basale og nødvendige kulturelle forudsætninger, som kan lette arbejdet med etniske minoriteter og flygtningefamilier.
  • Man skal være kritisk, når der bruges tolke. Dårlige tolke kan slet ikke accepteres i sundhedsvæsenet, hvor det handler om menneskeliv.

Når jeg i mit arbejde føler, at en tolk ikke er kompetent, stopper jeg samtalen. Jeg vil ikke føre en samtale uden en professionel tolk, da dårlig tolkning kan betyde, at behandlingen ikke bliver korrekt, eller at der opstår mistillid mellem fx læge og patient osv.

Jeg håber, at personalet lynhurtigt kan spore, om en tolk er kvalificeret eller ej. Selvom man ikke selv taler sproget, bør alarmklokkerne kime, hvis spørgsmål resulterer i svar, som ikke er fyldestgørende.

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar