Mødet mellem danskere og etniske minoriteter, især grupper fra Mellemøsten og muslimske grupper fra hele verden, giver anledning til diskussion, bl.a. blandt politikere, fagfolk og ikke mindst forældregrupper. Diskussionerne lægger vægt på forskellighed, der ses som et problem, og grøften mellem grupperne bliver med tiden dybere.
Jeg vil ikke nægte, at der er kulturelle udfordringer mellem grupperne, og disse udfordringer kan medvirke til, at der tales negativt om hinanden. Negativ omtale er næring til diskrimination, forskelsbehandling osv.
Denne næringskilde, dvs. holdningen blandt forældrene og måden hvorpå medier og politikere taler om fx etniske minoriteter som problemer, kan have alvorlige konsekvenser for vores kommende generationer. Vi kan være med til at påvirke vores børns værdier og menneskesyn, som for nogen kan medføre snæversyn over for andre kulturer.
Gennem mine mange års pædagogiske arbejde med familier, børn og unge med både dansk og anden etnisk baggrund har jeg set en del lighedspunkter mellem grupperne.
I dette foredrag vil jeg fokusere på lighederne mellem de forskellige grupper, idet jeg håber, at jeg kan medvirke til, at forældre, fagfolk, frivillige og ikke mindst politikere i samfundsdebatten og pædagogiske kontekster får øjnene op for lighederne på trods af forskellige kulturelle og religiøse baggrunde.
Mit foredrag sætter fokus på for alment menneskelige behov uanset individets kulturelle og religiøse baggrund.
Ligheder mellem danske og etniske grupper med muslimsk baggrund.
Under følgende temaer opridser jeg lighederne mellem grupperne.
Individets behov på det generelle plan
- Anerkendes og værdsættes.
- Have betydning.
- Lykke – positive følelser og fornemmelser.
- Have indflydelse.
- Være til nytte.
- Få andres accept af den man er.
- Sympati og forståelse for andre.
- Spillerum til personlig frihed og privatliv.
- Kammerater, som vi kan tale med og dele vores interesser med.
- Stimulering.
Forældres forhold til deres børn
- Føler kærlighed og omsorg for deres børn
- Ønsker sunde børn.
- Ønsker udviklende rammer i både hjem og samfund, så deres børn udvikler sig positivt.
- Ønsker børnene en bedre fremtid, fx med en uddannelse.
- Ønsker bedre småbørnsinstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner.
- Ønsker kompetente og omsorgsfulde børn.
- Ønsker sociale børn, der fungerer i forskellige sociale og kulturelle miljøer.
- Ønsker velfungerende børn, som ikke på nogen måde belaster andre mennesker.
Børn og unges behov
- Blive set – nærhed fra voksne, mærke omsorg og engagement samt tydelighed.
- Rollemodel – ideal – forbillede
- Tro på og håb for fremtiden.
- Klare og engagerede voksenholdninger, så man kan skabe sin egen identitet og vælge personlige værdier.
- Selvbevidsthed.
- Tillid og tryghed.
- Dialog, accept og respekt.
- Sociale kompetencer.
- Blive set subjektivt.
- Status.
Konsekvenser for manglende opmærksomhed på ligheder
- Synet på andre kulturer bygges på overfladisk kendskab og simpel uvidenhed om hinanden.
- Snæversynet mod kulturer/grupper fastholdes og fører til et anspændt forhold.
- Diskrimination både blandt voksne og børn.
- Man lever i parallelle samfund.
- Man ser hinanden som trusler.
Fokus på ligheder mellem grupper og betydningen for individets trivsel
- Åbner ens horisont.
- Giver indsigt og får individet til at reflektere over menneskers lighedspunkter.
- Selv om vi har lighedspunkter, kan vi reagere på forskellig måde, selv om vi har samme kulturelle baggrund.
- Vores ligheder er med til at udvikle et fællesskab med plads til alle.
- Gennem vores lighedspunkter udvikler vi os som personer via input fra andre kulturer.
- Vores lighedspunkter kan sætte en udviklingsproces i gang hos individet.
I er som læsere velkomne til at kommentere og komme med nyt input med fokus på lighed.
