Jeg oplever gang på gang, at når familier har problemer med deres børn og unge, taler fagfolk, politikere og medier om, at forældrene ikke tager vare på deres børn og ikke har styr på deres børn og unge. Disse familier bliver ofte stemplet som uduelige og inkompetente.
Mit arbejde med en del af disse familier giver mig gang på gang den oplevelse, at forældre, som vi ikke tror har ressourcer, viser interesse for deres børns og unges opdragelse samt personlige, faglige, sociale udvikling.
Det er interessant, at en stor del af de familier, jeg har arbejdet med i årenes løb, selv erkender, at de kan trække på professionelle fagfolk, fx i forhold til hvad de kan gøre som forældre, så deres børn og unge bliver en del af fællesskabet og aktive samfundsborgere. Det sker, når de oplever, at vi fagfolk ser dem som ressourcer og ligeværdige, dvs. at de som forældre kan give noget til deres børn og unge.
Uanset hvilken forældregeneration vi taler om, begynder forældrene fx at tale om deres indre smerte, når der er blevet skabt relation, tryghed og gensidig tillid mellem fagfolk, forældre og deres børn og unge. Som det fremgår af min overskrift, oplever en del familier af forskellige grunde, at deres sjæl gør ondt. Deres hjerter bløder, når de oplever, at deres børn og unge kommer på gale veje, ikke magter dem og havner i kriminelle miljøer.
Nøglen til samarbejde med disse forældre, så man kan støtte både dem og deres børn, er relationer, ægte dialog, klare mål, fleksibilitet, pædagogiske tilbud, personlig karisma, udstråling og professionel autoritet.
