Indledningsvis vil jeg understrege, at min ydelse Terapi og rådgivning for private er for alle familier uanset etnisk, politisk og religiøs baggrund. Dette blogindlæg er en tilbagemelding til jer, der har vist interesse for og kommenteret min ydelse. Det har fået mig til at skrive om mine erfaringer med familier med især muslimsk baggrund, der har været interesseret i og haft brug for familieterapi og rådgivning.

Ud fra mine mange års familieterapeutiske erfaring og rådgivning af familier vil jeg i det følgende give mit bud på, om familier med anden etnisk baggrund bruger de professionelle ydelser.

Jeg kan godt forstå, at nogen professionelle og etniske grupper kan tvivle på om familier og individer med anden etnisk baggrund bruger ydelserne, fordi de har et andet syn på familieanliggender og -forhold, hvor problemer løses i familien.

Min fordom

Hvis jeg for 25 år siden var blevet spurgt om, hvorvidt familier med muslimsk baggrund ville komme til at bruge familieterapi, rådgivning eller psykologisk behandling, ville jeg spontant have svaret, at det ville de aldrig komme til. Familierne ville holde deres private sager for sig selv, og nogen ville opfatte det som en ”krænkelse” eller nedværdigelse at skulle gå til en professionel for at få hjælp til at løse problemer i familien. Mit svar og synspunkt for 25 år siden vil jeg kalde min egen fordom over for disse familier. I dag er virkeligheden en helt anden. Det kan du læse i det følgende.

Familierne udvikler sig

I dag bruger familier og individer både familieterapeuter og psykologer, men for nogen er det stadig tabubelagt. Man bruger de professionelle, men går stille med dørene. Når jeg siger, at familierne bruger de professionelle, vil jeg præcisere, at det efter mine erfaringer gælder følgende:

  • Moderne familier og par eller den yngre generation dvs. fra 20 – 40 år.
  • Uddannede individer.
  • Udviklingsorienterede familier og individer.
  • Familier, der er interesserede i deres børn og unges udvikling

Den ældre generation i familierne bruger ikke ydelserne, og nogen vil muligvis være hånlige over for, at deres unge går til ”fremmede”, dvs. professionelle, for at løse deres problemer. For mig kan dette hånlige og nedladende syn på den unge generation skyldes mange forhold, fx at den ældre generation ikke forstår, at de yngre generationer ikke selv løser deres problem eller kommer til de ældre for at få hjælp.

Jeg er træt af min families råd!

Den yngre generation vil gerne modtage råd og vejledning fra deres ældre familiemedlemmer, men de vil ikke involvere deres forældre eller andre familiemedlemmer i alt. De foretrækker professionel støtte til at se på deres udfordringer som familie eller par. Min familieterapeutiske erfaring med muslimske familier viser, at den moderne unge og familie bl.a. ved disse temaer foretrækker hjælp fra en professionel:

  • Par med eller uden børn, men på kanten af skilsmisse.
  • Forstå sin partners handlinger.
  • Individer oplever ensomhed og meningsløshed og føler ikke, at de har betydning for familien, men både i stor- og kernefamilie lader de som om, de har det okay.
  • Angst.
  • Depression.
  • Krise.
  • Sorg.
  • Tab.

Jeg vil slutte med et ungt par, der i en periode havde terapeutiske samtaler med mig. De gav udtryk for deres møde med mig med følgende ord:

”… vi troede ikke, at der fandtes psykoterapeuter med anden etnisk baggrund… og vi troede altid, at vi selv eller vores forældre kunne løse vores ægteskabelige problemer… men efter vi har mødt dig (Ahmet)… kan vi kan godt se betydningen af professionel hjælp. Vi fik øje på os selv og hinanden på en ny måde…”

Familieterapeuten løser ikke dit problem.

Det er muligt, at nogle familier, par og individer har den opfattelse, at familieterapeuten eller psykologen vil løse deres problemer for dem. Essensen i min familieterapi og rådgivning er, at når jeg møder og samarbejder med familier, par og individer, ser jeg dem ikke som problemer. Tværtimod ser jeg hver enkelt som en unik person med ressourcer, som er gavnlige for dem selv og deres familie.

De skal selv løse deres problemer, så min terapeutiske tilgang handler om

  • At se individernes ressourcer.
  • At gøre individerne i stand til at løse deres egne problemer.

Min metode

  • Jeg møder familier, par og individer, hvor de føler sig trygge, fx i deres eget hjem eller hos mig
  • Jeg er helhjertet til stede.
  • Jeg er nysgerrig.
  • Jeg har en positiv tilgang til familien, parret og ikke mindst livet.
  • Jeg fastholder de temaer, som familien eller parret bringer ind i det terapeutiske rum.
  • Sammen med parret eller individet undersøger jeg, hvad problemet handler om.
  • Via den undersøgelse finder parret eller individet en løsning, som passer til dem.
  • Jeg har både teoretisk og praktisk viden med familieterapi og rådgivning. Med nogle etniske grupper taler jeg tyrkisk eller kurdisk og i forhold til andre etniske grupper, som ikke kan dansk bruger jeg tolk.
  • Jeg taler et fagsprog, som familien kan forstå.
  • Jeg er nem at kontakte og reagerer hurtigt på henvendelser.

Familier og individer har selv ansvaret for deres problemer og løsninger. Jeg kan sammen med familien lokalisere dem samt fastholde og undersøge de temaer, der optager dem. Med min professionelle støtte kan mange finde nye måder at tænke og handle i forhold til det tema, som udfordrer dem som familie eller individ.

Tilbage til “Blog”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X