I denne artikel fokuserer jeg på faglige termer som underretning, § 50-undersøgelse og handleplan, som kommunernes familieafdelinger og socialcentre bruger i forbindelse med børn og unge under 18 år.

Indledningsvis vil jeg ud fra mine mange års erfaring sige, at en del udsatte familier ikke forstår begrebet “familiebehandling”. Familierådgivere bør derfor altid tjekke, om en familie forstår dette begreb. Hvis man fornemmer, at familien er usikker på betydningen, må den, som kender familien, finde andre ord, der forklarer, hvad der menes, så familien forstår den foranstaltning, som skal sættes i gang. Jeg tænker her primært på, at nogle familier mangler sprogkundskaber og ikke kender til familieafdelingens eller socialcenterets arbejdsmekanismer.

Jeg håber, at denne artikel kan være til inspiration for socialrådgivere, der arbejder med disse familier.

 Familiens modstand mod myndighederne

Når du som medarbejder fra familieafdelingen kontakter familien, måske på grund af en underretning fra en institution, er hensigten med underretningen og din kontakt at støtte barnets og familiens trivsel personligt, socialt og fagligt. I mange familier udløser en henvendelse fra kommunen imidlertid en spontan frygt for, at kommunen vil tvangsfjerne barnet. De hører slet ikke, hvad du siger til dem i telefonen, og hvis de har fået en skriftlig indkaldelse, undlader de enten at møde op eller møder op, hvor de er helt oppe at køre, kalder jer racister og nægter at have et problem.

Selv hvis du oplever, at forældrene lytter til det, du vil orientere dem om, viser min erfaring, at mange familier alligevel ikke forstår, hvad underretningen handler om. 

• 50-undersøgelse

På baggrund af forskellige underretninger bruger du uendelige ressourcer på at udarbejde en § 50-undersøgelse, der munder ud i en handleplan om familiens behov for støtte, og hvordan den skal ydes.

Ja, jeg beklager endnu en gang, men desværre ser jeg undersøgelser og handleplaner, som giver god mening, men familien er slet ikke med på tanken og sidder stadig med den overbevisning, at kommunen vil tvangsfjerne deres børn. Forældrenes modstand betyder, at resultatet af undersøgelse og handleplan bliver for ringe.

 Hvad skal der til, for at familiebehandling virker?

Der findes ikke et endegyldigt svar, men selv prøver jeg at finde en tilgang, der passer til den enkelte familie. Jeg vil her nævne nogle af mine metoder, hvormed jeg kan få forældre til at forstå alvoren og hensigten med underretning, § 50-undersøgelse og handleplan.

Fx skulle jeg samarbejde med en socialrådgiver for at støtte en familie, hvor forældrene havde givet samtykke til en § 50-undersøgelse, og der skulle aftales en handleplan med familien.

Forældrene stillede spørgsmål til underretningen, § 50-undersøgelsen, handleplanen og min støtte til familien. De talte dansk, men da jeg mødte dem første gang, stod det lynhurtigt klart for mig, at forældrene på trods af møder med socialrådgiveren, var usikre på, hvad der skulle ske.

Jeg spurgte socialrådgiveren, om jeg måtte tage en snak med forældrene på deres modersmål. Her brugte jeg tid på at fortælle om kommunens hensigt og ikke mindst gøre dem bevidste om konsekvensen for deres børns udvikling ved manglende samarbejde. Begge forældre reagerede voldsomt og blev kede af det. De sagde, at de havde troet, kommunen ville fjerne børnene, og at de troede, alt var godt, men efter min forklaring forstod de, hvorfor kommunen havde indkaldt til møde, skrevet papirer og bedt mig om hjælp. De takkede familierådgiveren, da de havde forstået, at deres søn ikke havde det godt i skolen, og at kommunen ønskede at hjælpe dem og sønnen.

For at undgå modstand og fordomme om, at kommunen vil fjerne børnene, mener jeg, at den enkelte medarbejder i familieafdelingen skal tage højde for følgende forhold:

• Kommunikationen skal fungere. Hvis forældrene ikke forstår fagsprog eller begreber som underretning, § 50-undersøgelse og handleplan, skal der være en kompetent tolk med speciale på området. Der kan ikke bruges en tilfældig tolk, og familiemedlemmer må aldrig bruges som tolk.
• Selv med en professionel tolk skal man sikre sig, at forældrene forstår begreberne samt mening og mål med arbejdet. Brug fx synonymer for begreberne, så forældre forstår hensigt, mening og mål med arbejdet omkring deres barn.
• Vær tydelig. Når kommunikationen mellem dig og forældrene er på plads, må det stå knivskarpt, hvad konsekvenserne er, hvis der ikke sker en udvikling som beskrevet i handleplanen.
• Hav tæt opfølgning for at sikre, at støtteforanstaltningen er effektiv i forhold til barnets behov og forældrenes kompetencer.
• Tjek fra starten om kemien matcher mellem fagfolkene, der skal støtte, og familien.
• Tænk i helheder. Hvis handleplanen primært skal støtte børnene, og fagpersonen afdækker nogle behov hos forældrene, skal fagpersonen hurtigst muligt drøfte det med familieafdeling eller socialcenter.

Jeg siger ikke, at min artikel beskriver den eneste løsning på tilgang i forhold til udsatte familier, for hver enkelt familie er unik. Derfor er det bedst at finde en tilgang, der passer i den enkelte situation.

Jeg har arbejdet med og arbejder stadig med ildsjæle, der vil det bedste for familierne, men man kan altid bruge faglig udvikling i form af efter uddannelse og supervision, så man bliver endnu skarpere og mere effektiv i forhold til fx den målgruppe, jeg skriver om.