I min yngste søns liv spille disse to faktorer ind, og de fylder meget i vores hverdag.

Yakup blev født en regnfuld nat på Skejby Sygehus i september 1997, nemt og elegant kom han til verden på kun 27 minutter og var som han skulle være (troede vi), og sådan gik også de første 3 år ad hans opvækst. Alle var enige om at han var det meste sunde og normalt velfungerende barn der var på moder jord… Og ja, jeg var en hamrende stolt mor.

Da han skiftede fra vuggestue til børnehave kom der andre toner fra personalet, han var ikke som de andre børn i børnehaven og han krævede en PPR undersøgelse og test promte. Jeg forstod intet af det der skete, følte mig nærmest på en fremmed planet da PPR psykologen slog om sig med fine ord og uforståelige tests, og oveni var min søns far rasende på mig fordi jeg tillod hans raske barn at blive undersøgt.

Resultatet udmøntede sig i at der ville blive indkaldt til et visitationsmøde på Århus Kommune, hvor der mødte en del mennesker op som jeg ikke kendte samt to pædagoger fra børnehaven som jeg kendte. Alle havde en mening om min søn til trods for at de aldrig havde mødt ham, og tilsidst kiggede kommunens lægekonsulent på mig og sagde: Din søn er højest sandsynligt i det autistiske spektre, men det ved du sikkert god hvad er