Følgende sætning kendetegner en del familiemedlemmer, som kæmper med tabuemner og føler sig helt forkerte i sin families kontekst. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved mig selv med tabuet, som er en del af mit liv!”

 Indledningsvis vil jeg gøre læseren opmærksom på, at kriser og psykisk lidelse findes hos alle mennesker og ikke kun hos minoriteter, men temaet i dette blogindlæg har fokus på familier med rødder i Mellemøsten og muslimske grupper fra andre dele af verden. Familierne er hovedsageligt dårligt socialt stillede. Håndtering af kriser og psykiske lidelser tager primært udgangspunkt i den enkelte og dennes relation til familie og netværk.

Kendetegn på nogle tabuer hos unge og voksne:

  • Selvmordsforsøg.
  • Udsat for fysisk og psykisk vold.
  • Psykiatriske eller psykologiske diagnoser.
  • Brud med forhold eller ægteskab.
  • Valg af ægtefælle uden for egen kultur.
  • Seksuel identitet, fx at være homoseksuel.
  • Afhængighed af hasardspil eller euforiserende stoffer.

Ovenstående punkter er ikke udtømmende og dækker ikke over alle tabuemner, men det er emner, jeg møder i mit familiebehandlingsarbejde.

Selvmordsforsøg
Selvmordsforsøg. Foto: Public Co

Gruppens håndtering af tabuer

Det enkelte familiemedlem, som lever med et tabu i sin dagligdag, kan have svært ved at tale om emnet med sin nærmeste familie. Det kan der være flere årsager til.

Familiens mulige reaktion på tabuer

Ud fra min familieterapeutiske erfaring vil jeg i korthed beskrive, hvordan familien kan reagere på tabuer.

  • Forældrene til en ung eller voksen, der psykisk har det dårligt, kan sige: ”Du må være sindssyg, når du taler om, at du har en psykisk lidelse, det er en stor skam for familien, at andre ved, du har en psykisk lidelse. ”
  • Reaktionerne på et selvmordsforsøg kan være: ”Når du tænker på eller forsøger selvmord, tænker du ikke på din familie og vores ære. Hvad skal vi sige til vores netværk, når et familiemedlem har forsøgt selvmord? Du og din handling er en stor skam for os.”
  • Forældrene eller andre i familien kan sige: ”Du henvender dig til myndighederne for at få støtte og svine vores familie til, fordi vi skulle have slået dig eller udøvet psykisk vold. Du har ikke selv nogen ære tilbage og ikke nok med det, træder du også på vores ære ved at gå til myndighederne eller fortælle alle, at du skulle være udsat for fysisk og psykisk lidelse.
  • Forældrene eller nogen i familien kan sige til unge/voksne med en sindssygdom: ”Du går til psykiater eller psykolog for at tale med dem om, hvordan du har det. Er du klar over, at det gør dig syg at bruge psykiatere eller psykologer? Du ødelægger din fremtid, fx vil folk i netværket holde afstand, fordi du må være sindssyg. Tal hellere med fx en imam eller folk med viden om religion. De kan hjælpe dig med at få det godt med dig selv.”
  • Ved brud på ægteskab siger forældre eller familie: ”Du er egoistisk og tænker kun på dig selv. Du tænker ikke på vores og resten af familiens ære, når du bryder dit forhold/ægteskab.”
  • Familiens reaktion på valg af ægtefælle uden for egen kultur: ”Tænker du slet ikke på, at ham/hende, du vil giftes med, ikke har samme kultur og religion? Hvordan kan du vælge det? Hvordan vil du sikre dig, at I kan leve sammen resten af livet?”
  • Mange har meget svært ved at tale om deres seksuelle identitet, hvis den går mod de traditionelle normer om, at mænd er til kvinder og omvendt. Alt andet er unormalt, og familien vil ikke acceptere det.
  • Forældrene og den nære familie forsøger at true og presse familiemedlemmet, der har et misbrug eller spiller hasard med familiens økonomi.

Jeg mener, at det enkelte familiemedlem, der kæmper med tabuer, skal:

  • Forholde sig til tabuet, i en kontekst hvor de bliver bedømt eller påduttet skyld. Skamfølelse spænder ben, så den enkelte glemmer sig selv og i stedet varetager familiens interesser, men den enkelte vil få det dårligt med sig selv og sin familie, fordi vedkommende ikke tager hånd om sig selv.
  • Forsøge at finde et socialt forum sammen med andre med lignende tabuer, så de kan udveksle erfaringer og støtte hinanden til at leve sammen med deres familier uden at blive udstødt.
  • Ved psykiske lidelser er min helt klare anbefaling, at man hurtigst muligt skal opsøge professionelle folk, der kan støtte med råd og vejledning eller medicinsk behandling.

Familier med dårlig social baggrund kan ud fra deres traditionelle tankegang eller religiøse overbevisning have svært ved at rumme familiemedlemmer med tabuemner. Uden at generalisere kan de have svært ved at rumme familiemedlemmer, hvor tabuet fylder meget i deres liv.

Disse familiemedlemmer er ikke sig selv i selskab med familien, fordi tabuet fylder meget i deres liv. De er et helt andet sted, uanset hvad familien tænker og synes om dem.

Du skal selv undersøge og finde frem til dine muligheder for behandling og støtte og prøve, om det har den betydning, som du har brug for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi bruger cookies til at optimere vores service og målrettet markedsføring 🍪
X