Straf og hårdt mod hårdt er ikke løsningen på bandeproblematikken
Straf, fængsel og udvisning er ikke en holdbar løsning på bandeproblematikken. Vi har på det sidste været vidner til, at politiet har brugt en del ressourcer på at bekæmpe de kriminelle bander. Politikerne har været ude med forskellige holdninger til, hvordan de synes, bandeproblematikken skal løses.
Venstres nye udspil har overskriften ”hårdt mod hårdt” og indeholder bl.a. udvisning af bandemedlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Det er muligt, at andre partier vil bakke op og gå ind for det samme.
Jeg har i mange år arbejdet med unge i gråzonen. De er enten kommet ind i bandemiljøet eller er oplagte kandidater til at blive aktive. Med mit oplæg vil jeg bidrage til bandediskussionen, og på baggrund af mine socialpædagogiske erfaringer vil jeg give mine bud på følgende:
- Profilen på unge, der enten er aktive eller på vej ind i bandemiljøet.
- Om straf er en løsning på bandeproblematikken.
- Hvad der skal gøres for at forebygge bander.
I lokalområdet skal beboere, børn og unge på ingen måde være vidner til bandemedlemmernes kriminelle og voldelige handlinger. Disse handlinger skaber utryghed og ikke mindst splittelse, da de graver dybere grøfter mellem fx danskere og etniske minoriteter. På alle planer og på kryds og tværs af partier og faggrupper skal man derfor i fællesskab arbejde for at minimere tilstrømningen til bandemiljøet og stille dem til ansvar, der begår grove og umenneskelige handlinger, der bl.a. koster unge livet.
Profil på unge der enten er aktive eller på vej ind i bandemiljøet
Unge har flere grunde til at vælge deres ståsted i bandemiljøet. Her er nogle af dem:
- Den unge kommer fra en familie, der føler sig uden for, selv i deres egen familie, dvs. føler sig udstødt.
- Den unge har oplevet fysisk og psykisk vold samt omsorgssvigt i sin opvækst.
- Den unge har i sin socialiseringsproces i foreninger, skolen og uddannelsesinstitutioner ikke følt sig som en del af fællesskabet, men har følt sig udstødt i de forskellige pædagogiske institutioner.
- Den unge er i lokalmiljøet primært blevet set som et problem og en ballademager.
- Den unge har ikke oplevet personlige, sociale og faglige succeser, men føler sig uduelig.
- Den unge mangler forbilleder i sit liv.
- Den unge har svært ved at finde et ståsted med uddannelse eller arbejde.
- Den unge har på grund af sine oplevelser mistet håbet og troen på fremtiden.
Om straf er en løsning på bandeproblematikken
Ud fra mine 30 års erfaring med udsatte unge er jeg overbevist om, at straf er politikernes impulsive handling over for bander, men det er en kortsigtet løsning, som på sigt har negative konsekvenser for de unge. Fængselsmiljøet efterlader negative spor i de unges sjæl. Min erfaring med unge, der kommer i fængsel, er, at det er en meget uheldig start på livet, og det kan være svært for dem bagefter at finde den rette vej.
Jeg er af den opfattelse, at en stor del af de unge på mange fronter føler sig uden for. De føler sig som ”uønskede” individer, og følelsen af uønskethed får de unge til at vælge en overlevelsesstrategi, hvor de bliver hårde i deres nære medmenneskelige relationer og attituder. De virker afvisende og frastødende både i forhold til den nære familie og i andre sociale sammenhænge.
Min erfaring med disse unge viser, at de i virkeligheden ofte ikke er så hårde og afvisende. Inderst inde har de brug for anerkendelse som alle andre mennesker.
Hvad der skal gøres for at forebygge bander
Jeg mener, at kriminalitet og bander altid har eksisteret i alle samfund og kulturer, men det er muligt, at der på det sidste har været en stigende interesse for bandemiljøet blandt de unge. Jeg mener, at følgende indsatsområder kan være med til at minimere tilstrømningen til bandemiljøet.
- På det politiske niveau er vi nødt til at se på, om vores social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik er inkluderende eller ekskluderende. Som jeg ser det, oplever de unge ikke at føle sig inkluderet på de forskellige områder.
- I stedet for fængsling vil forebyggelse på et tidligt stadium i de unges liv ifølge mine mange års erfaringer have en god effekt over for de unge, som kan være oplagte kandidater til bandemiljøet.
- Med forebyggende indsats mener jeg, at man fra starten skal arbejde mere målrettet for at inkludere børn og unge, der mistrives, når man får øje på dem i institutioner og skoler.
- Specialkorps med fagfolk og personer med specifikke faglige og kulturelle kompetencer kan på et tidligt stadium støtte disse unge i deres uddannelse og på arbejdsmarkedet.
- Arbejde på tværs af forvaltninger, udannelsesinstitutioner og andre aktører omkring de unge skal målrette indsatsen og tage udgangspunkt i det, som giver mening for de unge, så de kan komme i gang med uddannelse eller arbejde.
- Familie og netværk omkring de unge skal inddrages.
- Rummelige uddannelses- og arbejdspladser får de unge til at føle sig som en del af fællesskabet. Følelsen af at have betydning er afgørende i det forebyggende arbejde.
Jeg mener ikke, at nogle politikeres ”hårdt mod hårdt”, straf og udvisning vil gøre gavn. Hvortil skulle vi øvrigt udvise danske bandemedlemmer?
