At sende børn på genopdragelse

I forhold til børn, der sendes til genopdragelse, skal politikere og fagfolk påtage sig et ansvar for at forebygge hjemsendelse. Børnene skal støttes her i landet, og ikke mindst når de kommer tilbage efter genopdragelsen, så de kan blive en del af samfundet.

På baggrund af en artikel blev jeg den 10. juni 2017 interviewet til radioavisen på P1, her er et link til udsendelsen.

I dette indlæg vil jeg give mine bud på, hvad der kan få forældre til at sende deres børn på genopdragelse i hjemlandet, og konsekvenserne for børnene og ikke mindst politikernes forslag om at straffe forældrene og resten af familien.

Uddrag fra Berlingske 9. juni 2017, artiklen er skrevet af Helene Kristine Holst:

Flertal: Det skal koste opholdstilladelsen, hvis forældre sender børn på opdragelse i Mellemøsten

S og SF vil gøre det muligt at tage opholdstilladelsen fra forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejser. Støtte fra DF sikrer flertal uden om regeringen…”

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg er glad for den politiske interesse for dette tema. Jeg sætter stor pris på, at det bliver sat på dagsordenen, at vi skal passe på børn, der er født her eller tidligt i deres liv er kommet til landet, så de kan blive inkluderet i samfundet og undgå, at deres forældre vælger en løsning som genopdragelse, der er dybt psykisk skadelig for de børn, der bliver sendt af sted.

Børns og unges helbred

Photo Credit: Lundur39 via Compfight cc

Motivet for at sende børn til genopdragelse

Forældre, der vælger at sende deres børn til genopdragelse, kan begrunde det nogenlunde således.

  • Jeg/vi kom til Danmark for at skabe et bedre liv for vores børn. Danmark tog godt imod os, men jeg skammer mig over, at mine/vores børn laver dårlige ting som kriminalitet, er voldelige, sælger stoffer, vil være med i bander, kommer i fængsel.
  • Jeg/vi skammer os som forældre over at fortælle vores familie i hjemlandet, at vores børn er blevet dårlige børn her i landet.
  • Jeg/vi tænker, at de danske skoler ikke er gode til at opdrage vores børn, fx har de ingen disciplin… de er meget søde mod børnene, selv om vores børn laver rigtig dårlige ting.
  • Jeg/vi tror, at vores børn skal sendes til hjemlandet og blive opdraget som os selv… du kan se, at jeg/vi ikke er dårlige for samfundet… det er fordi, vi er blevet opdraget med disciplin i vores hjemland, derfor tror jeg, det er godt for mine børn at sende dem til hjemlandet.
  • Jeg/vi har det meget dårligt med, at vores børn er blevet dårlige børn, jeg/vi er bange for, at der sker dem noget slemt… jeg/vi tænker, at det er en stor skam, at politiet kommer og banker på vores dør for at sige, at mine/vores børn laver kriminalitet eller er blevet anholdt.
  • Jeg/vi er bange for, at vores børn ikke får en uddannelse her i landet.

Er det den rigtige løsning at sende børn på genopdragelse?

Uanset hvad forældrene angiver som begrundelse, kan genopdagelsesrejserne bl.a. føre til følgende:

  • At børn bliver udsat for vold som opdragelsesmetode. For nogle uger siden sendte Nordisk tv et interview med en somalisk pige, som var blevet sendt til genopdragelse. Der var tydelige spor efter, at pigen var blevet udsat for vold, som jeg husker det, var hendes fødder blevet bundet med en kæde og der var tydelig spor fra brutal vold. Den slags handlinger kan ikke diskuteres. Børn har rettigheder, og derfor er det glædeligt, at politikerne kommer på banen med nogle handle- og løsningsmuligheder.
  • At børn bliver hjernevaskede i radikaliserede skoler i hjemlandet. Det skader børnene for evigt, og når de vender tilbage til Danmark, er det svært at inkludere dem. I yderste konsekvens kan de være skadelige for samfundet.
  • At børnene udvikler had mod deres egne forældre og resten af samfundet, så det kan være svært at arbejde med dem, når de kommer tilbage til Danmark.
  • At børnene udvikler psykiske og følelsesmæssige skader af det, de bliver udsat for.

Politikernes løsning på forældre, der sender børn på genopdragelse

”S og SF vil gøre det muligt at tage opholdstilladelsen fra forældre, der sender deres børn på genopdragelsesrejser.”

Denne løsningsmodel er jeg ikke tilhænger af, da den ikke kun straffer forældrene, men også de pågældende børn og deres søskende, som kan være født og opvokset her i landet. Det er ikke acceptabelt.

Her er nogle muligheder:

  • Forældrene skal meget tidligt gøres bekendte med og bevidste om, at hvis de vælger at sende deres børn på genopdragelse, kan det have følgende konsekvenser:
    • At forældrene begår en ”kriminel” handlig, som bliver anmeldt til politiet.
    • At børnebidrag og anden økonomisk støtte stopper.
    • At myndighederne går ind i familien og ser på forholdene for alle børnene. Det kan føre til anbringelse af de øvrige børn, så de ikke også bliver sendt til hjemlandet.
  • Fagfolk med kontakt til familien skal være meget skrappe over for forældrenes syn og holdninger. De skal gå i dialog og tale om det at sende børn på genopdragelse. Fagfolkene skal tage forældrene alvorligt og trække på den rette faglige ekspertise for at gå i dialog med forældrene og få dem til at finde løsninger på deres afmagt over børnenes udfordringer.
  • Der skal fokus på forældrekompetencerne og ydes professionel støtte til udvikling af disse, så man i den forbindelse kan skabe bevidsthed om børns udvikling og behov.
  • Opsætte foranstaltninger, der ser bredt på forældrenes situation og helhedssituationen, så de via pædagogik, familiebehandling, sundhed, socialt liv og arbejde føler, at de er en del af fællesskabet. Sagt med andre ord skal familien via forskellige støtteforanstaltninger bryde ud af isolationen i det parallelsamfund, hvor familien lever.

I forhold til børn, der sendes til genopdragelse, skal politikere og fagfolk påtage sig et ansvar for at forebygge hjemsendelse. Børnene skal støttes her i landet, og ikke mindst når de kommer tilbage efter genopdragelsen, så de kan blive en del af samfundet.

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *