Som mange andre fagfolk, der arbejder med familier og unge, som kan have komplicerede problemer mellem de unge og forældrene, er jeg optaget af, hvordan vi bedst kan støtte dem, selv om de kan have stor modstand mod os professionelle.
I situationen risikerer vi at miste overblikket og blive usikre på, hvad der kan hjælpe.
Jeg oplever selv hos nogle familier og unge, at der typisk er problemer med tillid og med at danne relationer til andre mennesker pga. deres egne oplevelser med professionelle og i deres egen familie og sociale netværk, hvor de er blevet svigtet af voksne eller jævnaldrene.
Når unge og familier modsætter sig samarbejde, er min erfaring, at tiden er nøglen til motivationen for et samarbejde. De skal have tid til at se den professionelle i forskellige problemstillinger, og både forældrene og de unge skal tage stilling til, om de vil samarbejde.
Jeg besidder en del terapeutisk og socialpædagogisk erfaring, hvor det er lykkedes at arbejde med modstand på en konstruktiv måde, bl.a. med forventninger til de professionelle.
Den professionelles eget psykiske overskud, overblik, klare udmeldinger og personlige karisma er vigtig, og i situationen skal din dagsorden være klar. De skal vide, hvorfor du sidder sammen med dem, og hvordan du vil samarbejde med dem.Et anerkendende menneskesyn og troen på, at forældre og unge besidder ressourcer, selv om de gør modstand mod samarbejdet, er væsentligt.
Som professionel skal du gøre det tydeligt over for forældrene og de unge, hvad du ser som deres ressourcer. På den måde signalerer du til dem, at du har øje for deres ressourcer, og det kan være med til, at de bearbejder deres modstand mod dig og ikke mindst erkender deres egen problemstilling.
