Vold mod børn har ikke noget med islam at gøre

Bragt i religion.dk (22/10/13)

Jeg har fulgt Yahya Hassan i medierne og har stor respekt for, at han fortæller om sin egen opvækst. Hans fortælling aktiverer vores følelser på godt og ondt. Jeg vil i min artikel tage udgangspunkt i noget af det, som Yahya er blevet citeret for, hvor han beskriver sin egen familie og i en vis udstrækning generaliserer i forhold til flygtningeforældre:

  •  Far slår.
  • Flygtningeforældre svigter deres børn.
  • De begår socialt bedrageri.
  • De forhindrer børnene i at blive integreret.

Vold findes også hos danskere

Jeg kan ikke være uenig i de ovenstående forhold, som Yahya er citeret for. Jeg tager stærk afstand fra dem, men kan genkende noget af det fra mine mange års familiearbejde med flygtninge- og indvandrerfamilier.

Jeg vil fastholde, at de ting, som Yahya peger på, kan jeg også genkende hos danskere og andre nationaliteter. Det har ikke noget med islam at gøre, selv om debatten i medierne inddrager forældrenes tro som en medvirkende årsag til, at de udsætter deres børn for de nævnte ting.

Jeg vil i min artikel give mit bud på, hvorfor flygtninge- og indvandrerfamilier udsætter deres børn for de ting, Yahya fortæller om.

 

Ikke alle flygtninge- og indvandrerfamilier svigter deres børn

Jeg vil fastholde, at jeg ikke er enig med Yahya, når han generaliserer om, at alle flygtningefamilier gør de ting, han påpeger. Jeg kender mange flygtningefamilier, hvor forældrene på trods af en traumatiseret baggrund viser omsorg og kærlighed samt støtter deres børn i at være en del af fællesskabet. Lige som alle andre har flygtninge- og indvandrerforældre visioner på deres børns vegne, men i både den tidligere og den nuværende debat har en del af os undret os over, hvilken type familier der udsætter deres børn for bl.a. tæv og svigt.

 

De svage familiers kendetegn

Min artikel er en kommentar til Yahyas udmelding, men følgende forhold kan lige så godt gælde for andre familier med en anden tro end islam eller en anden kulturel baggrund, og de har ikke nødvendigvis flygtninge- eller indvandrerbaggrund.

  •  Forældrene har ringe skolebaggrund.
  • Forældrene har på mange planer hverken føling med deres hjemland eller Danmark.
  • Forældrene lever stort set isoleret i forhold til deres egen familie og det øvrige samfund.
  • Forældrene har en identitetskrise. De er usikre på deres rolle og funktion som forældre.
  • Forældrene har ikke det nødvendige psykiske overskud, idet mange kæmper med forskellige psykosociale problemer.
  • Forældrene kæmper med massive personlige problemer såsom skilsmisse, misbrug af alkohol, hasardspil osv.
  • Forældrene har svært ved at finde arbejde og kæmper for at få familiens økonomi til at hænge sammen.
  • Forældrene har utilstrækkelig viden om børns udvikling og behov.
  • Forældrene forsøger at opdrage deres børn ud fra deres egen opdragelse.
  • Forældrenes relation til deres børn er præget af angst, fordi børnene via deres kontakt til forskellige pædagogiske institutioner og det omgivende samfund bliver udsat for kulturel påvirkning. Forældrene ser det som en trussel, hvilket giver anledning til voldsomme konflikter og konfrontationer mellem børn og forældre.
  •  Forældrene er ikke radikale, men troende.
  •  Forældrene tror, at udfordringer med deres børn kan løses med tæv og eventuelt religiøse citater om, at børn skal respektere deres forældre.

Hvad skal der ske for disse familier?

Forældrenes vold og omsorgssvigt er på ingen måde acceptabel. Selv om forældrene har odds imod sig, vil de det bedste for deres børn, men ovenstående forhold kan bevirke, at de ikke magter at opdrage deres børn som andre forældre.

Disse forældre har lige så meget ret til at eksistere og nyde deres børn, så hvis forældrene er i nød, har de efter min mening brug for en hjælpende hånd til at blive kompetente forældre.

Jeg vil opfordre myndigheder og organisationer til at samarbejde omkring disse familier, så de kan mærke, at de er forældre, og der skabes gensidige, følelsesmæssige bånd mellem forældre og børn.

  • Der skal arbejdes på at skabe kontakt til disse forældre, fx via myndigheder, småbørnsinstitutioner, skoler og andre organer. Via disse kontakter afdækkes forældrenes behov for kompetenceudvikling i forhold til deres børn.
  • Vi skal opdage og hjælpe traumatiserede familier.
  • Helt fra graviditeten skal forældrene tilegne sig nødvendige kompetencer og bevidsthed om deres rolle som forældre.
  • Forældrene skal støttes i forhold til sprog, uddannelse og arbejdsmarked, så de kan være forbilleder for deres børn.
  • Kommunerne skal samarbejde tæt med andre professionelle netværk for at forebygge tragedier i disse familier.
  •  Flygtninge- og indvandrerorganisationer skal være ansvarsbevidste omkring deres rolle som organisation og samarbejde med forskellige aktører for at støtte familierne.

Jeg arbejder dagligt med disse familier og underviser også flygtninge og indvandrere med henblik på forældrekompetencer. Min erfaring viser, at når det lykkes at etablere kontakt til en familie, er den som regel modtagelig over for input, der støtter familiens børn.

 

Flyt kontakten til lokale moskeer og forældrenes stue

Jeg underviser flygtninge- og indvandrerforældre, og uden at generalisere er min erfaring, at mødrene kommer, mens fædrene ikke viser den store interesse for undervisning i forældrekompetence. Måske bliver det anderledes, når jeg i slutningen af oktober skal undervise i en lokal moske i Esbjerg. Formålet er at komme i kontakt med en stor forældregruppe, som kan vækkes via min kontakt og viden. Der skal bygges bro til lokale myndigheder, som kan samarbejde med familier, der har brug for støtte.

Jeg er overbevist om, at disse familier ikke er til mødelokaler, hvor man kan arbejde med dem. Når jeg taler om kontakt, mener jeg bred kontakt til hele familien. Når jeg skal arbejde med en familie, får den at vide, at jeg arbejder med hele familien, og at jeg kommer hos dem på grund af problemer, der er observeret omkring deres børn.

Det er ikke nemt for mig at komme ind i disse familier, men et tæt samarbejde med de forskellige aktører omkring børnene og ikke mindst en klar målsætning er med til, at forældrene forstår min funktion. Det er forskelligt fra familie til familie, hvordan man skaber den kontakt, som er nødvendig for at arbejde med disse forældre.

Når der er skabt tryghed og tillid mellem mig, forældrene og de øvrige familiemedlemmer, sker der det interessante i samarbejdsprocessen, at forældrene selv fortæller, hvordan de har det med deres børn. Ofte har de gået med en følelse af afmagt, uden at vide hvor de kunne gå hen. Med mit kendskab til deres kulturelle baggrund og min professionelle erfaring kan en del af disse forældre tilegne sig de nødvendige forudsætninger. Men der findes også forældre, der ikke kan udvikle sig, og det har alvorlige konsekvenser for dem og deres børn, sådan som vi har hørt fra Yahya.

Jeg har arbejdet med forældre, der er troende muslimer samt kærlige og omsorgsfulde over for deres børn. Jeg har arbejdet med familier med et afslappet forhold til religion, men hvor forældrene har været voldelige. Vold, omsorgssvigt og socialt bedrageri har altså ikke noget med religion at gøre, men det har de forhold, som jeg har beskrevet i det foregående.

Share Button

Kontakt mig

Har I brug for en erfaren konsulent med speciale i udsatte familier, en engageret supervisor eller en inspirerende foredragsholder?
KONTAKT MIG og hør, hvad jeg kan gøre for jer
About the Author

Ahmet Demir

Jeg har 30 års erfaring med udsatte børn, unge og familier og særligt kendskab til etniske minoriteter. Mine ydelser er rettet mod, kommuner, skoler og institutioner, privatpersoner. Jeg tilbyder terapi, konflikthåndtering, konsulentbistand, supervision, mentorordninger, foredrag og kurser skræddersyet alt efter behov.

Skriv et svar