Af Ahmet Demir

DEBAT.  Helt fra barndommen må institutioner, uddannelsessteder og arbejdsmarkedet have fokus på unge og familier i risikozonen

Jeg vil opfordre til, at vi som samfund kæmper med fredelige midler for vores demokrati, frihed og respekt for hvert enkelt menneske uanset kultur, religion og nationalitet.

Alle mennesker her på jorden har gennem historien kendt til umenneskelige handlinger. På det sidste har vi været vidne til grusomheder i Frankrig, Tyrkiet, Belgien og Pakistan, og vi har svært ved at finde ord for og forstå, hvorfor uskyldige mennesker skal være ofre for brutalitet.

Vi hører om unge mennesker, som har forsøgt at ofre eller har ofret deres liv for religiøse eller politiske overbevisninger. Efter min mening har mange af de unge mennesker fællestræk, når vi ser på familieforhold og personlig baggrund.

Mange kommer fra familier, hvor de har været udsat for vold og omsorgssvigt. De føler, at de ikke er noget værd. Mange kommer fra familier uden en faderfigur, hvilket har gjort dem identitets- og rodløse. De søger faderfigurer.

Mange føler sig udstødt af skole og fritidsliv, de er blevet mobbet og har ikke følt sig set og hørt af familie, institutioner, skole og samfund.
Mange har ikke noget at miste, da de hverken har uddannelse eller arbejde. Det medfører dårlig økonomi, dårlige boligforhold og måske oven i købet fysiske eller psykiske lidelser. Ovenstående forhold kan få unge mennesker til at udvikle had til deres medmennesker.

Rodløse unge tiltrækkes

Rodløse unge, der nærer had mod samfundet og deres medmennesker, er ikke født som terrorister. De er blevet gjort til terrorister, men hvem har gjort det? Det kan være religiøse fundamentalister eller ekstreme politiske fløje, hvor nogen har stor karisma og overtalelsesevner. De tiltrækker rodløse unge, der hjernevaskes og indoktrineres med fundamentalistiske eller ekstremistiske holdninger, fordi rodløse unge er nemt påvirkelige og modtagelige over for stærke personligheder.

Når vi hører om terror, er vores første tanke, at vi skal fange gerningsmændene eller slå dem ihjel. Vi tænker ikke på andre alternativer, lige når vi er vidne til terror, fordi vi ikke kan finde ord til at beskrive rædslen.

Vi ved også, at nogle stater forsøger at øge sikkerheden ved at bruge en del af statens midler til våben, hvilket gavner våbenindustrien. Jeg vil opfordre til, at vi som samfund kæmper med fredelige midler for vores demokrati, frihed og respekt for hvert enkelt menneske uanset kultur, religion og nationalitet. Jeg mener, at nedenstående kan supplere den militære og politimæssige bekæmpelse af terror:

Kortlæg de unge, der enten har begået eller var på vej til at begå grusomheder. Hvilken familiemæssig, social og kulturel baggrund har de? Helt fra barndommen skal vores institutioner, uddannelsessteder og arbejdsmarkedet have fokus på unge og familier i risikozonen. Vi skal blive langt skarpere til at få kontakt med de unges familier for at inkludere dem i samfundet.

Demokratisk inspiration

De unge skal have noget, som de vil passe på og kæmpe for at beholde, fx den rette støtte til at udvikle personlige, sociale, kulturelle og samfundsmæssige kompetencer. Vores uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet skal være rummelige, så udsatte unge kan finde deres ståsted her og ikke lader sig tiltrække af miljøer, der forgifter dem med menneskefjendtlige ideologier.

Institutioner, uddannelsessteder, arbejdsmarkedet og andre relevante parter skal arbejde på at inkludere potentielle terrorister i fællesskabet, så de føler sig som samfundsborgere og lader sig inspirere af demokratiske værdier, respekt for det enkelte menneske og ikke mindst respekt for deres eget liv.

Jeg ønsker, at vi finder en fredelig og medmenneskelig vej til at forhindre unge i at lade sig tiltrække af terror. Jeg ønsker at kæmpe for et demokratisk samfund med respekt for hver enkelt borger, hvor vi løser udfordringer som terror via dialog, og hvor vi i fællesskab arbejder for at inkludere potentielle terrorister i samfundet. Det er ikke nemt, men vi nødt til ikke kun at tænke på militære løsninger og sætte hårdt mod hårdt.

Vi må ikke overse, at der kan være fredelige løsninger.