På det seneste har fhv. integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs overtrædelse af lovgivningen fyldt meget i medierne, så det var ikke uventet, at statsministeren i stedet udpegede Søren Pind til integrationsminister – eller snarere assimilationsminister.
Søren Pind siger tingene ligeud. Kort efter udnævnelsen til integrationsminister fastholdt han modigt over for journalister og offentlighed, at indvandrere og flygtninge skal assimileres.
Her sidder jeg og – vil jeg tro – mange andre mennesker uforstående og med en række spørgsmål til regeringens og den ny ministers opfattelse af begreberne integration og assimilation:
- Hvordan defineres assimilation og integration?
- Har regeringen og den ny assimilationsminister et stereotypt billede af indvandrere og flygtninge?
Ser regeringen og den ny assimilationsminister et dilemma mellem det danske demokrati og assimilationspolitikken?
Jeg forstår assimilation således, at indvandrere og flygtninge skal opgive deres oprindelige kultur og blive danske. Det bekræfter vores assimilationsministers prompte med sine offentlige udmeldinger. Jeg vil gå ud fra, at dette er regeringens og støttepartiets holdning. I mine øjne skinner Dansk Folkeparti igennem.
For mig er integration respekt for den enkelte indvandrer og flygtning. Når en regering samarbejder med indvandrere og flygtninge om at skabe udviklingsmuligheder, vil de i deres eget tempo integrere sig i samfundet. Jeg har gennem mange års arbejde ikke mødt indvandrere eller flygtninge, som var imod at blive integreret.
Hvis vi ser, at nogen ikke lader sig integrere, kan man spørge sig selv, om magthaverne vil tvinge dem til assimilation uden at anerkende og respektere dem. For mig er det logisk, at nogen vælger at isolere sig fra det danske samfund, hvis de føler sig truet af blandt andet regeringens politik.
Regeringen og den ny minister er overbevist om, at nogen grupper af indvandrere og flygtninge ikke vil integreres, og de skal derfor assimileres.
Jeg mener, det er en stor fejl. Forandring ligger i menneskets natur, uanset religion og kultur. Mennesker vil udvikle og forandre sig, når de tilegner sig ny livserfaring og viden og møder andre kulturer og værdier. Selv magthaverne i Mellemøsten, Tunesien, Egypten og flere andre arabiske lande kan ikke styre deres folk, der gør oprør mod undertrykkelse.
Regeringens assimilationspolitik vil efter min mening få nogle indvandrere og flygtninge til at isolere sig. Ikke mindst vil nogen opfatte udmeldingen som en trussel og enten isolere sig eller fastholde deres egen kultur.
Det vil være en meget uheldig udvikling, men menneskeligt kan jeg godt følge dem. De føler sig ikke anerkendt, og regeringen ser deres oprindelig kultur som et problem, som de skal opgive. Groft sagt krænkes de basale menneskerettigheder ved at kræve assimilering. Menneskeligt hører kravet ingen steder hjemme.
Hvis regeringen og vores ny minister tror, at assimilationspolitik gør indvandrere og flygtninge danske, mener jeg, at de tager fejl. De skaber et dilemma over for danske demokratiske værdier som respekt for den enkeltes rettigheder, frihed, lighed og dialog.
Jeg har svært ved at forstå regeringens og assimilationsministerens opfattelse af demokrati. Gælder demokrati kun for danskere og ikke for grupper med anden baggrund? Når jeg hører om den tidligere integrationsministers overtrædelse af lovgivningen, tænker jeg, at regeringen bevidst eller ubevidst har en diskriminerende politik over for indvandrere og flygtninge. Det hænger godt sammen med vores ny assimilationsministers udmelding.
Jeg er tilhænger af integration, på følgende vilkår, som jeg mener, vil sikre, at alle bliver integreret i samfundet:
- Ret til at være menneske her på jorden og ikke mindst i Danmark.
- At vi tror på det bedste i hvert enkelt menneske.
- At mennesker anerkendes i politisk og pædagogisk retorik og handling.
- At vi ser forskellighed som en styrke og ikke som en svaghed.
- At vi gensidigt stiller krav og har forventninger mellem indvandrere, flygtninge og samfundet.
- At vi taler, diskuterer og handler, hellere i dag end i morgen, så alle grupper kan integreres.
Nej til assimilation og ja til integration via dialog, respekt og ligeværdig dialog!
Med mulighed for socialt og kulturelt samvær, arbejde, uddannelse og udviklingsmuligheder tror jeg på, at alle finder deres måde at blive integreret uden at blive styret af de politiske magthaveres assimilationspolitik.
